Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
209
Ja, gamle, stolte Villiam !
Jeg beder, tag dig vare !
Thi faaer med Skiold hun paa dig Ram
Da est du lidt i Fare,
j
Maae skrifte, hvad du knebet har,
Maae skrifte, hvad du overskår,
Og lære ret at stave.
Saa ligger Amleth under Muld,
Saa er den Slægt henfaret,
Som blev udruget over Guld,
Og staaer kun op forklaret,
Og svinger klar sig op fra Muld,
Og lader Verden med sit Guld
Kun lege og hensmelte.
Saa sank det jydske Kongetræ
I Frændehadets Flamme,
En Green dog spirede i Læ
Af Leires Kongestamme,
Indgroet blev dens Hierteskud
I Nordens Tvilling-Eeg saa prud,
Og riig paa Adels-Kviste.
Dog, ikkun ved et Under-Bliv
Det Syn blev seet paa Jorden,
At visne Green fik atter Liv
Og Rod og Top i Norden;
Hvad Skiønt Man saae, før Blivet lød,
Var Sorg kun over Træets Død,
Og Livets dunkle Minde.
Kong Vermund sad paa Jelling-Gaard,
Saa blind paa gamle Dage,
Og Tydsken bød ham bange Kaar,
Og Uffe heed den Spage ;
Dog Tungebaand for Kindhest sprang,
Og Uffe fik sin Mund paa Gang,
Gav rene Ord for Penge.
Ei saae Kong Vermund Øiets Lyn,
Men hørde Læbens Torden,
Og Sagnet altid gaaer for Syn
I Kongehald i Norden ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
