Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
213
Det lover jeg i Kiæmpelag,
Alt med min Danske Tunge,
At før jeg flygte skal i Dag,
Hvor hvasse Sværde siunge,
Jeg tømme skal af eget Blod
En Skaal saa fiin, o, Konning god!
Som I mig her iskiænker!
Hr. Følke reed, alt som til Brud
En Beiler hardt mon stunde,
Kong Vermund med sin Hird saa prud
Kom efter, som de kunde,
Og før sig Svensken saa omkring,
Han saae saa bold en Kiæmpering
Om Dannerkongens Mærke.
De Sværde goel, og Pile sang,
Og Hielmen faldt af Sæde,
Og Staalet brast, og Blodet sprang,
Og Heden den fik Væde,
Og Jyden stod, og Jyden laae,
Som før og siden tit Man saae,
Omringet, men af Døde.
Det gik saa fort og dog saa seent,
Alt under Od og Egge,
At mange Svensker glemde reent
Den Vei fra Val til Snekke,
Og Følke sad paa den saa mod,
Og dråk af Hielm sit eget Blod,
Som Viin af Kongens Bæger.
Ja Følke sad paa Kongevei
Alt som en Helt til Skue,
For Kongeblik det dulgdes ei,
Hvi Følke sad paa Tue;
Gid ingensinde lukkes maae,
Før sligt et Underværk det saae,
En Dannerkonges Øie!
Kong Vermund kom og stod og saae
Og tog saa lydt til Orde :
Alvorlig meent, kan jeg forstaae,
Var Løftet som du giorde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
