Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
214
Det svared Følke brat igien :
Er det saa Nyt hos Dannemænd
At holde Troe og Love !
Det er heel underligt et Sprog,
Hun har, den Dane-Sage,
Hun taler kun saa jævnt og dog
Saa sødt om gamle Dage ;
Det lader, som et Efterkuld
Hun vil udruge over Guld
Alt paa den brune Hede.
Kong Adils sad ved breden Bord
Alt i de høie Sale,
Tog Munden fuld af Viin og Ord,
Det var hans Viis at prale ;
Med Følke og med Flugt han tav,
Men raabde: jag 1 har lagt i Grav
Frovin, den stolte Kiæmpe.
Det Kongeord ved breden Bord
Alt fra de høie Lofte
Udfløi saa fort og vidt i Nord
Som før og siden ofte,
Det fløi alt over Field og Hav,
Det ringed over Frovins Grav
Og i hans Sønners Øren.
Det klang saa høit, det klang saa lit
Og altid klang det værre;
Det Broderpar, jeg siger frit,
Var hver saa bold en Herre ;
Nu lukkes om en liden Stund
De Øren eller og den Mund,
Det kan Man sagtens vide.
De Brødre stod i Svealund,
Og Adils var tilstæde,
Og Kette slog af Hiertens Grund,
Saa Hielmen sprang fra Sæde,
Og Blodet sprang af Hielmestoel,
Men Kongen fnøs, og Sværdet goel,
Og Kette maatte knæle.
1 Saaledes Grundteksten, maaske fordi Adils var Svensker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
