Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
Han vilde paa den Vove kold
Hensvømme til sin Fader, Skiold,
Med Danmarks tomme Krone.
O! Dannemark! o, Fædreland!
O ! da var Nød paa Færde ;
Din Vætte sad paa Gravens Rand
Og under hvasse Sværde ;
Din Vei til Pris, sortladne Hav,
Sig aabned som en Kiæmpegrav
Alt for den hvide Gubbe.
Kong Vermund sad paa Eiderbro,
Og hørde Sværde siunge,
Han hørde, det var Stemmer to
Og af den Tydske Tunge ;
De sang for Liig, det hørde han,
Og gamle, blinde Kongemand
Sig hælded over Bølge.
Han tænkde paa den Askekrog,
Hvor Uffe sad der hiemme,
Han frygted, at det Kiæmpesprog
Var dog kun Dværge-Stemme*);
Han vidste ei, at Helten bold
Kun Pletten lod af Dane-Skiold
Med tydske Klinger skure.
Kong Vermund paa sin Kvide-Stoel
Nu hørde Noget runge,
Og kiendte, det var Skrep, som goel
Alt med sin Danske Tunge.
Hvor ramde nu i Herrefærd
Mit gode, danske Kongesværd?
Saa spurgde brat den Gamle.
Ham meldte Svend med lystig Hu:
Det veed jeg ei saa lige ;
At Tydskeren gik reent itu,
Er Alt, hvad jeg kan sige;
Og Vermund flytted sig paa Stand
Til Sæde ind fra Bølgerand,
Han Sagn for Syn lod gange.
*) Ekko.
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
