Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
236
Sin Kirke havde han i Nord,
I Upsala sit høie Chor,
Det var ei Tid at sove.
Det var Ansgar, den fromme Mand,
Han blev i Sind saa bange,
Og ingen Hvile havde han
Alt for den gamle Slange ;
Med Verdens Latter, Spot og Had
Sig blanded Verdens Lokkemad,
Og Venners Fristetaler.
Han gik sig i den Urtegaard,
Alt mellem grønne Ranker,
Og kiæmpede den Kamp saa haard
Med Tvivl og onde Tanker ;
Der læsde han og bad i Løn,
Ja bad til Guds eenbaarne Søn,
Og græd saa bittre Taarer.
Der Fuglen sang saa sommerglad
Alt under Rankens Buer,
Der skrevet stod paa hvert et Blad
Om klare, modne Druer,
Om Ranken paa den danske lis,
Om Druen i Guds Paradiis,
Men ak! ei for den Fromme.
Han stod og laae med Hiertevee
Alt som en Christi Fange,
Han skulde i Gethsemane
Med Christ i Døden gange ;
Ak ! da er Middags-Solen mørk,
Og Blomme-Haven som en Ørk,
Og Sang som Ulve-Tuden.
Men staae og stride vi med Christ,
Og vil ei fra Ham vige,
Da kommer og en Engel vist
Med Trøst fra Himmerige ;
Han kommer vist, som han kom her
Thi Englehiem er altid nær,
>
Hvor fromme Christne bede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
