Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
238
Han kaldtes mangen Høvdings Ven
Var født til Borg og Fæste ;
5
Det var alt som et Underværk,
Og at i Under Gud er stærk,
Vil Verden aldrig lære.
Saa drog de ud i Jesu Navn
At bygge Danmarks Kirke,
De foer paa Rhin til Dorstad Havn,
De gik til Dannevirke ;
De bygged paa en bedre Vold
Med Prædiken og Skolehold
I Marsken og paa Heden.
Saa reisde sig i Morgengrye
Saa nær ved Dannevirke,
Ved Sliens Bred i Hedebye,
Den første Danne-Kirke;
Og Erik heed den Herre god
Af Jyllands gamle Kongeblod,
Som tømre lod den Kirke.
Jeg veed et lille Runespeil,
Det er af Rav det samme ;
Vel, som det lader, ved en Feil
Det fik en romersk Ramme;
Men nem at ændre er den Feil,
Thi Rammen til det danske Speil
Er romersk kun anstrøget.
Den Velling har jeg visket af
Med Pennefier og Væde,
Og saae, at Rammen selv var Rav,
Det var en dobbelt Glæde,
Thi af Ansgars Apostel-Aand
En Lignelse ved Rimberts Haand
Er dansk i Rav indbildet.
Hvad Skilderie og Runestav
Kun tegner som en Skygge,
Kan selv det mindste Speil af Rav
Med Liv i sig indtrykke ;
Kun under Dunkelheds Gestalt
Kan Speil af Støv afbilde Alt,
Hvad Ordet skal udtrykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
