Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
241
Alt paa Marias Luttre-Dag
Han vented Bod for Smerte,
Da brændte og med Lue svag
Saa blaalig alt hans Kerte ;
En Nat dog var tilbage end,
Med Suk han giennemvaaged den,
Med Bøn og Vemods-Sange.
Men der det lysnede i Øst,
Da løsdes og hans Tunge,
Og Præsterne med høien Røst
Lovsangen bød han siunge :
O! store Gud! vi love Dig!
Da klang i Chor høitidelig,
Og »Troen« blev udsiunget.
Der Morgensolen lysde ind
AH giennem Kirke-Rude,
Da hvisked Straalen til hans Sind :
Jeg Herren skal bebude;
Sit Hoved han opløfte lod
Og aad Hans Kiød og dråk Hans Blod,
Hvis Lem han vilde være.
Saa løfted han sin Haand saa from,
Og tog i Bøn til Orde :
O! fromme Gud! gak ei i Dom
Med dem, som Ondt mig giorde !
Derpå a han bad sin femte Bøn,
Paakaldte Guds Eenbaarne Søn,
Gav Ham sin Siæl i Giemme.*)
O! Dannemark! o priis dog Gud,
Og leeg for Ham med Ynde,
Som ved et saadant Sendebud
Dig Ordet lod forkynde !
O ! see Forbilledet i ham,
Af hvad du, trods al Verdens Skam,
I Verden skal udtrykke.
) At alt dette forholder sig aldeles saa efter Bogen om Ansgars Levnet,
som Adam af Bremen giver det herlige og mærkelige Vidnesbyrd, at Rim-
bert skrev den med sandfærdige Ord alt som en Johannes, thi han var den
Discipel, som Ansgarius elskede; det kan, hvo som vil, læse sig til, om ei før,
saa naar min danske Oversættelse, vil Gud ! snart, udkommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
