Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
242
Min Læbe er i Kirken stum,
Übundet dog min Tunge,
Og Dagens Evangelium
Jeg vil for dig udsiunge,
Om Peder, Jacob og om Hans,
Som Herren saae i Himmelglands
Paa Kirke-Biergets Tinde.
Ja Danmark! jeg gientager frit:
Du est Johannes Fylde,
Og hvad der males med dit Kri dt
Skal Østens Soel forgylde,
Og hvad sig speiler i dit Rav,
Gienskinne skal fra Soel og Hav
Og dybt fra Fieldets Aarer.
Og Norge! jeg tør sige vist,
At du er P et ri Fylde,
Du skal forklaret skue Christ,
Og Ham i Støvet hylde;
Men drøm ei stolt, at du er stærk!
Thi Troen kun sit Underværk
I Svaghed kan fuldkomme.
Jeg frygter, ak, jeg frygte maae,
Du mener selv at mægte
I Døden for din Gud at gaae,
Og maae Ham da fornægte;
Dog, naar din Frelser til dig seer,
Da føler du: din Steen er Leer,
Da smelter du i Taarer.
O ! kan det hielpe, Broder fiin !
Jeg vil dig rørt advare :
Naar høiest klinger Klokken din,
Da est du meest i Fare;
O! hør mig, Broder! lyd mit Raad!
O! ringeagt ei Svagheds Graad!
Det koster Angers Taarer!
Og, Israel! du Herrens Præst,
Skal dig med Dan trolove,
Det er den store Pindsefest
I Danmarks Bøgeskove,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
