- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tredje Bind /
256

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bibelske Prædikener
256
Samme, har havt Mod til at give Sandhed Vidnesbyrd og uden
Skye bekjende sin Troe for Verden ! Maae jeg ikke slutte, at
enten er min Troe falsk, eller den alvorlige Bekymring for Sjæ
lens Frelse og Sorg over Tidens Jammer een Gang for alle af
lagt! Nei, ingen af Delene vil jeg slutte endnu; thi paa min
Troes Sandhed kan jeg leve og tør jeg døe, og det glade Haab,
at den inderlige Bekymring for Sjælen dog atter engang skal
gribe Hjerter og løse Tunger, det hverken kan eller vil jeg bort
kaste. Kun Eet vil jeg i denne Henseende gjøre, fordi jeg føler,
at det bør saa være ; jeg vil tie og sukke til den Gud, som kan
gjøre langt over, hvad vi enten bede eller forstaae, tie og lade
Ham udføre sin Sag til Seier. Tie vil jeg ; thi hvad kan det nytte,
jeg længere taler? hvi skal jeg gjentage, hvad Ingen vil høre,
eller kan jeg bygge videre, saalænge jeg ikke seer Grundvolden
lagt! Hvad skulde Guds Rige vinde ved det, at jeg alle mine
Dage stod ene og raabde i Ørken? er det kanskee muligt, at
Guds Gjerning kan skee i et Folk og dets Tunger tie? eller var
der maaskee Noget vundet, om Man efterhaanden kom saavidt,
at Man taalte min Tale og roesde min Færd, med Forbeholden
hed af at vrage min Troe, forsaavidt den trodser og bekriger
Verden, straffer dens Ondskab, spotter dens Ære og Magt, for
dømmer dens Viisdom! Nei, ikke saa! det er Guds Ords og
Sandheds, ikke min egen Sag, jeg har ført; det er Jesus Chri
stus, den Korsfæstede og igjen Opstandne, ikke mig syndige,
dødelige Mand, jeg vilde skaffe Tilhængere, sande Tilhængere,
ei hykkelske Smigrere, ei letsindige Eftersnakkere, der velsigne
Sandhed med Læberne og bande den i Hjertet eller dog i Gjer
ningen fornægte det Ords helliggjørende Kraft, de med Munden
bekjende. See! derfor maae og vil jeg tie efterat have talt, talt
saa høit ved Herrens Naade, at Røsten gjenlød i Norges Klipper
og rækkede selv Tydsklands Skove, efterat have i denne Bog
aflagt en udførlig og høitidelig Bekjendelse af den Troe, hvori
jeg, ved den Hellig-Aands naadefulde Bistand, vil leve og døe,
og overleve Døden, af den Lærdom, jeg har ført og fulgt i fem
Aars Tale og Skrift, og stræbt at udtrykke i mit Levnet, som
Gud den indtrykde i mit Hjerte; tie vil jeg, det er: tie maa Præ
sten i mig, til Ordet aftvinges ham, det være saa enten, fordi
Man vil annamme Frelsens Evangelium, eller, hvad Gud for
byde! trodsig høre sin Dom; prædike Guds Ord her og gaae i
Kreds mod dets nærværende Fiender, det vil jeg ikke mere, med
mindre jeg aabenbar kaldes dertil, saa min Tavshed maatte for
nægte min Troe og give Løgnen Samtykke. Hvo som haver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/3/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free