Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelske Prædikener
273
og forvildede fra den Eenfoldighed, som fører til Christum. Da
det nu er saa, da de fleste Mennesker ere i dette Stykke som
Bølger og lade sig omdrive af hvert Lærdoms Veir, saa gjøres
det haardt behov, at vi paaminde hverandre, og at Guds Ords
Tjenere udlægge det klart og tydeligt, hvorledes det haver sig
med det Ord, som ene er mægtig at trøste og saliggjøre vore
Sjæle. Lang maatte den Tale vorde, i hvilken alt det skulde ud
vikles og klares, som i de sidste Dage er indviklet og formørket
af dem, der lede Skibbrud paa Troen og bøiede af fra Sandheds
Vei, men her maa det være nok at paaminde om de synderlig
ste Dele, om det, som maa kaldes Hovedsagen.
At Skriften maa være os et Guds Ord, dersom den skal trøste
os over det Timeliges Forliis og Verdens Had, trøste os i vor
Saligheds Sag, det er klart, thi vi kan ikke trøstes uden ved at
oplyses om Herrens Sind, og hvo haver kjendt det? om Hans
Huusholdning, og hvem haver fattet den? det er jo klart, hvad
den hellige Povel siger : ligesom Ingen veed, hvad der er i Men
nesket, uden Menneskets Aand, som er i ham, saa veed og Ingen
de Ting, som ere i Gud, uden Guds Aand; det er jo klart, at
Guds Raadslutninger til Menneskets Frelse og det evige Livs
Vilkaar ere Ting, som intet menneskeligt Øie har seet, intet Øre
hørt, og som ei er opkommet i noget Menneskes Hjerte, men
kan kun aabenbares for dem, som elske Gud, ved den Aand, som
randsager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder. Ja, har vi ikke for
nummet det, naar Sindet bevægedes, naar Hovedet værkede af
mange Tanker, og Hjertet sørgede, hvor lidt de formaaede at
trøste os, alle de klingende Ord og de kløgtige Taler, som Ver
dens Vise optænkde ! Ja, have vi selv været Døden nær med al
vorlige Tanker, eller stode vi alvorlige for en Døende, som be
kymredes inderlig, da veed vi det ret levende, at i den sidste og
største Nød, som vi alle skal friste, da føles det dybt, at Ingen
kan hjelpe og frelse uden den almægtige Gud, Hvem vi intet
have givet tilforn, som skulde betales os, men Hvem vi have
fortørnet med vor Synd saa mangefold, da hjelper det kun lidt,
at et Menneske vil trøste os med Ord og Kløgt, som er hans
egen Optænkning ; ei trøster Talen om den Retfærdiges Løn, thi
hvo er retfærdig, hvo er reen? har vi ikke alle syndet og fattes
den Roes,vi skulde have for Gud; og nu Talen om Naade, o, hv.or
er den ikke vaklende, hvor pines og ængstes ikke Hjertet af
Uvisheden om, hvordan Herrens Sind monne være mod Syn
dere, hvad Hans Naades Vilkaar er, om vi have opfyldt dem !
Intet, Intet kan fuldelig trøste, uden Ord, som vi visselig vide og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
