Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelske Prædikener
274
troe, er af Ham, Som raader alene, Som haver Magt til at frelse
og fordærve, Som kjender Sig Selv og kan ikke lyve. Vist er det
saa, at Gud kan underlig trøste Sine Børn, ogsaa uden det ud
vortes Ord, og gjør det visselig, hvor det ei kjendes; men ligesaa
vist er det ogsaa, at har Han givet et Ord, da vil Han ogsaa, at
de, som kjende det, skal deri søge Trøsten, og de, som ere af
Gud, maa kjende det, thi Aanden giver det Vidnesbyrd i deres
Hjerte.
Det udkræves da først, naar vi skal annamme Skrifternes
Trøst, at vi sandelig troe paa dem som Guds Sandheds Ord ;
men er det saa, o ! da er det intet Under, at de Fleste i vore Dage,
som end bekymres for Sjælen, saa sjælden oplade den hellige
Bog, saa tit lukke den utrøstede, næsten aldrig finde deri den
rige og kraftige Trøst som de Gudfrygtige fordum; thi, ak! hvor
skrøbelig, hvor omleiret og svækket af Tvivl er ikke denne Tro
selv hos dem, der ei vil bespotte eller fornægte den ! Naar vi
ogsaa have indseet vor Trang til en guddommelig Aabenbaring,
naar vi føle os visse paa, at Jesus, den Retfærdige, Fuldkomne,
Hellige, kunde ei lyve, o, der ere dog mange Klipper, hvorpaa
vor Tro kan strande, thi har Man ikke indbildt os, at Faa eller
Ingen kunde vide, hvad der i Bibelen var Guds Ord, hvormeget
vi havde af Jesu egen Tale, og hvad der var uforvansket ! Der
ligge de for os, de prophetiske Skrifter, hvilke Jesus gav Vidnes
byrd, at de talede om ham og kunde ikke feile (Lue. 24. Joh. 10) ;
der ligge de Skrifter, som sige det selv, at de ere af Gud, som
bære til Vidnesbyrd, ligefra Apostlenes Dage, Apostlenes Nav
ne, deres Navne, til hvem Jesus sagde: det er ikke eder, som
tale, men det er Faderens Aand, som taler i eder (Matth. 10),
hvem Han udtrykkelig lovede Faderens Sandheds Aand, som
skulde ledsage dem til al Sandhed (Joh. 16), som og teede sig
kraftelig i dem ved Tegn og underlige Gjerninger, som skedte
ved deres Tunger og Hænder; der ligge de for os, beseiglede af
Herren med urokkelige Vidnesbyrd, dygtige til i hvert Menne
skes Hjerte selv at beseigle deres Sanddruhed; men hvem gjæl
der det mere end os, naar Propheter og Apostle sukkende ud
bryde: Herre, hvo haver troet det, vi have hørt, og for hvem er
Herrens Arm aabenbaret? Ak! hvor ere de dog Faa iblandt os,
som tro fast og eenfoldelig, at Propheternes og Apostlenes Taler
ere Guds rene uforfalskede Ord, og dog er det saa klart, at den
Gud, som af Sin store Barmhjertighed fornedrede sig til at tale
til Menneskens Børn, at den Kjærligheds og Sandheds og Kraf
tens Gud aldrig kunde tillade, at menneskelig Skrift, under Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
