Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
Forsøget paa at bygge et aandeligt Dannevirke ; thi deels var
det jo at afskiære Bækken fra sin Kilde, deels maatte vi bygge
med, hvad der var i de Fremmedes Vold ; vi kunde derimod
ikke giøre klogere end ovcrgive os taalig i vort aandelige Her
skabs Haand, og lade det behandle os efter Tykke ; thi fødte
Trælle kan kun ved Lydighed vorde frigivne, og ere Oprørere,
naar de vil sætte sig selv i Frihed, hvilket ei kan skee uden ved
at undertvinge Fribaarne, og giver ingen Eiendom, men ikkun
Rov. Jeg tør imidlertid troe, at man heri, som i Alt, undtagen
Maskinvæsenet, tåger mærkelig feil ved at følge det attende
Aarhundredes Oplysning, og at der er intet af det nyere Europas
Folk, der har saa store lovlige Besiddelser i Aandens Rige som
det Danske, intet Folk, der har et saa oprindeligt Tungemaal,
saa mærkelige Oldsagn, saa eiendommelig en Smag i Historie
og Poesie, som det Danske har havt, og maae have, naar det ei
skal aandelig døe og forgaae ; men er det sandt, da er et Danne
virke upaatvivlelig en høistnødvendig Bygning, og er det sjun
ket, maae det være alle Dannemænd høist magtpaaliggende, at
det reises igien, ingenlunde til at hindre Samkvem med Udlæn
dinger, men til at værge mod fiendtligt Indfald, og jeg tør sige,
som der staaer i Visen saa omtrent:
Gabet kan vi vel tillukke,
Saa vi os ei lade pukke
Af hver fremmed Løbeskytte,
Som har Lyst til Bytte.
Om nu det attende Aarhundrede eller jeg har Ret i denne som
saamangen anden Tvist, det vil man bedst lære af Tiden, ikke
allene den, der kommer, men ogsaa den, der gik, og jeg vil da
i dette Tidsskrift egenlig føre min Sag ved at lade Fortiden tale,
og saa, uden at bryde mig stort om Nutidens Mening, lade Frem
tiden dømme.
Først vil jeg nu minde om, hvad man knap skal kunne nægte,
end sige giendrive, at saa tilskaarne og afrettede vi i det attende
Aarhundrede end ere blevne efter fremmede Læ st er og udan
ske Hoveder, saa er der dog Noget baade i Sind og Skind, i
Tænkemaade, Sæder og Tungemaal, som vi, det være os nu
kiært eller leedt, maae kalde ægte Dansk, fordi det ikke findes
udenlands; og nu er det kun Spørgsmaalet, om dette ægte
Danske er lutter Grød og Kiød, som Tydsken har meent, eller
om der ikke skulde være lidt Aand og Kierne-Saft iblandt; ja,
om det ei turde være saa, at hvad der hos os er ægte Dansk, er
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
