Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke 1
330
enten de ere falske eller sande, være en høiere Aands Begreber,
som vi ved Troe tilegne os. Det er altsaa uimodsigelig vist, at
er der ogsaa kun en eneste Forestilling, som vor Fornuft ikke
kan begribe, da er den ikke heller det Høieste, thi for det Høie
ste er intet for høit. Nu er imidlertid Begrebet om at være a f
sig selv, være uafhængig, være sin egen Fader og Livsgrund,
være Gud, det er et Begreb, hvis Virkelighed er uimodsige
lig; thi vi maae kalde det, hvad vi vil, noget maae vi dog kalde
evigt, noget maae der dog være, som aldrig har begyndt, og
hvad der ikke har begyndt, er nødvendig uforanderligt, og maae
begribe sig selv som saadant, dersom der ellers er noget Begreb
til, og det Begreb maae da enten være i os eller over os; men
nu veed vi, at det staaer kun for os, og vi staae for det og maae
standse og erklære, at det er os übegribeligt, og det er da uimod
sigeligt, at enten maae man paastaae, at Tilværelsen er grun
dig forklaret, uden at dens Grund er begrebet, eller og til
staae, at al Videnskab om den evige, uafhængige Værelse er os
umulig, fordi den som al Tilværelses nødvendige Grundbegreb
er os übegribelig.
Alt dette lod sig endnu langt strængere og klarere bevise, men
deels maae det være klart nok for uindtagne Læsere, og deels
er det her ikke Stedet til en udførlig Udvikling ; kun i Korthed
maatte jeg minde om disse aabenbare Sandheder, for at man ei
skal med noget Skin kunne sige, det er en sværmerisk Paastand,
at den Tidsalder, som vil begribe, hvad den skal troe, og mener,
at noget er afbeviist, naar man beviser, at det er et Menneske
übegribeligt, at den er ingenlunde fornuftig eller philosophisk,
men netop det Modsatte.
Om nu det attende Aarhundrede havde mindste Adkomst til
at hedde det philosophiske, behøver ikke vidtløftig at undersø
ges; men om man kan ønske et saadant, om Vidskab overalt
har nogen Værd og fornuftig Hensigt, da den ei kan give nogen
umiddelbar Erkiendelse af det Evige og Guddommelige, da vi
ei kan begribe Gud, det er et andet saare vigtigt Spørgsmaal;
vigtigt, siger jeg, ikke übetinget, men under den Betingelse, at
det selv paatrænger sig, som det aabenbar giør hos hver efter
tænksom Mand i den nærværende Tid.
Dette Spørgsmaal kan ingenlunde afgiøres ved Philosophiens
Historie, thi at Fornuften, naar den vil bedømme, hvad den
ikke forstaaer, tåger mærkelig feil og forvilder hver, som følger
den, beviser intet mod Nytten af dens rette Brug; kan det end,
som jeg troer, bevises, at Fornuften hidindtil stedse, naar den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
