- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tredje Bind /
333

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danne-Virke I
333
kun begribes i den ; historisk, fordi den maae være stykkeviis
og kan kun sluttes med Tiden. Heraf følger først, at enhver
Vidskabs-Lære, som ei forklarer Krøniken, er falsk, og der
næst, at enhver saadan, der udgiver sig for at være færdig, et
hvert philosophisk System er som Heelt en stor Løgn, hvor
megen Sandhed det end i det Enkelte kan have; thi er det Men
nesket, som skal begribes ; udvikler Mennesket sig i Tiden, og
er Fornuften Udtrykket for det sig giennem Tiden udviklende
menneskelige Begreb, da kan vi jo under Tidens Løb ei have
noget sandt Begreb om Menneske eller menneskelig Vidskab,
uden som om noget, der er i Begreb med at udvikle sig, og ei i
Sandhed begribe mere, end hvad der alt er udviklet, ettersom
Begrebet just er det eneste, som udvikler sig. Heraf følger ende
lig, at dersom det ogsaa var muligt, at Fornuften kunde udvikle
sig i Sandhed uden foreløbig Sandheds-Kundskab, saa var den
dog ikke nogensinde under Tidens Løb istand til at fylde st
giøre Mennesket, give ham et fuldstændigt og klart Begreb
om Mennesket i sin hele Fylde. Bekymret og uvis maatte da
alligevel det alvorlige Menneske vanke i Verden lige til Dagenes
Ende, uvis om sine vigtigste, evige Forhold, ja, uden et eneste
fuldklart aandeligt Begreb, thi intet er fuldklart uden i sin
fuldstændige Heelhed. Men er Begrebet en Ud vi kling i Men
nesket, da maae den Sandhed, som skal udvikles, alt forud være
indviklet tilstæde ; hvad der i Mennesket skal klare sig, maae
han forud have som dunkelt; hvad han skal komme til at be
gribe, maae han have troet; hvad Fornuften skal fatte, maae
den forefinde; ligesaalidt som Haanden kan den frembringe,
hvad den skal begribe. Det er jo og indlysende, at skal Menne
sket nogensinde komme til al fatte og begribe sig i Sandhed,
som den evige Sandheds jordiske Billede, da maae han virke
lig være det, have været det ligefra Begyndelsen, da maae den
evige Sandhed have aabenbaret sig i ham og for ham ligefra
og i hans Begyndelse, da maae den evige Sandhed selv have
indaandet ham Livet og ladet ham i Aanden høre sin Røst; thi
den levende Sandhed kan ikke fornægte sig selv, eiaabenbare
sig i et timeligt Liv og dog skjule sig for det, thi det var Selv
modsigelse.
Den evige Sandheds Aabenbarelse i Tiden, det er da, hvad
Fornuften er skabt til igiennem Historien at begribe ; thi Histo
rien maae vise, hvorledes Aabenbarelsen er skeet, maae ud
trykke den evige Sandheds timelige Billede, og dette Billede,
dette hvorledes, er, hvad Fornuften skal begribe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/3/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free