Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
332
en Værelse af sig selv, saavist er den blevet sig selv bevidst i
Løgnen, naar den tillægger sig aandelig Uafhængighed ; ja, det
samme er Tilfældet, naar den udgiver sig for selvstændig, for
at have Livet i sig selv; thi den kan ikke begribe en selvstændig
Fornuft, den i sig selv levende Sandhed, og hvad den ikke kan
begibe, det er den ikke heller; thi Fornuften er jo slet ikke
udenfor, saavidt den begriber; den er et Begreb, og i os et time
ligt Begreb, der umulig kan begribe noget Evigt og Uforander
ligt, og det Selvstændige er Evigt, den i sig selv levende Sand
hed er uforanderlig. Naar altsaa den menneskelige Fornuft
bliver sig selv vaer i Sandheden, da bliver den sig vaer som
et timeligt, afhængigt Begreb, dødt i sig selv, kun levende i
Sandheds-Kiærlighed. Jegersandeligtil, jeg er sande
lig i Tiden, jeg er det Timeliges Sandemand, det er den selv
bevidste Fornufts første sanddru Tale, og nu farer den fort og
siger: dette Begreb er uimodsigeligt, det kan ingen Fornuft
modsige uden at modsige sig selv og derved bevise dets Sand
hed ; hvad der altsaa er mig ligesaa klart og vist som min Til
værelse, det er ligeledes uimodsigeligt, det er timelig Sand
hed ligesom jeg, thi det er sandelig i mig. Men, spørger
den sig selv, hvad er evig Sandhed? og svarer: det kan jeg
ikke begribe, thi den indbegriber mig; men det kan jeg begribe,
at intet, som udelukker mig, kan være evig Sandhed, og at Alt,
hvad der maae være evig sandt, for at jeg kan være, hvad jeg
er, det er evig Sandhed, thi jeg er det timelige Billede af den
evige Sandhed.
Naar Fornuften saaledes er kommet paa det Rene med sig
selv, da først kan den beklæde sin aandelige Domstol, og
dømme, ei efter Vild eller Skin, men efter Sandhed, efter Sand
hedens evige Grundlov, Modsigelsens Grundsætning.
Alt hvad der i dens Lys forklarer sig, det bedømmer den, og
alt andet lader den staae ved sit Værd, lige bange for at bifalde
Løgn og nægte Sandhed, som den begriber, er i Grunden eet og
det samme; thi der kan ingen Løgn være, som jo har en modsat
Sandhed, da Løgnen intet er uden en Nægtelse af Sandheden,
da ethvert NeiforudsætteretJa, man ei vil bifalde.
Holde vi nu fast ved den klare Sandhed, at det er det timelige
Menneske, vor Fornuft kan og skal begribe, da indsee vi let, at
al sandVidskab maae i alle Maader være historisk; historisk,
fordi Fornuften finder intet i sig selv uden Maalestokken for
timelig Sandhed, og maae udenfor sig søge Vidskabens Ind
hold; historisk, fordi Mennesket udvikler sig i Tiden og kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
