Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
364
der udarbeidedes i de forgangne Dage og udbreder sig for os i
Historien, har præget og præntet sig dybt i Naturen, aftegnet
sig i Bog og Billed. Her staae vi omtonede af mange Dages
Røster, omleirede af deres Mindesmærker, men overvældede,
fattige midt mellem Skatte, afmægtige til at omfatte og tilegne
os selv kun en Tusindedeel, af hvad vi erkiende, var, som Heelt,
igien kun en Deel af det Ganske, der ene formaaer at opfylde
vor Trang, det Ganske, hvis Aabenbarelse vi umulig kan opleve
i Støvet, da ogsaa vor Bane maa sluttes, før Menneskets kan vor
de fuldendt. Her staae vi, og her er det, at Trangen til en Aa
benbaring maa vorde klar for hvert tænkende Menneske, der
ikke vil trodse sin Fornuft og paastaa, at de høieste Forestillin
ger og de dybeste Følelser i Mennesket — Forestillingerne om
det Aandelige, Usynlige, og Følelsen af Attraa til et evigt Liv
at disse, det Eneste, der i Sandhed adskiller Mennesket fra de
umælende Dyr, hvis Forestillinger og Følelser ere indskrænke
de i det Synliges Kreds og det Endeliges Rum, at Menneskets
Adelskab er dets übetydeligste Gienstand, at Mennesket kan
være sig selv bekiendt og dog ligegyldig for sine høiere
aandelige Vilkaar, begrave det Øie i Støvet, der stævner mod
Himlen, indklemme det Hjerte i Øieblikkets Snør-Liv, der
banker for en Evighed. Dette maae vi giøre, vitterlig maae vi
give Afkald paa Menneskets høieste Fortrin, indskrænke os til
Dyrelivet og underkue alle de ædle underfulde Rørelser i os,
som forkynde og bevise vor himmelske Herkomst, eller nødes
til at indrømme, hvad vi ei kan nægte, skiøndt det er übegribe
ligt, at Støvhyttens Indbygger overflyver sin Bolig, betragter
sig selv som en Giæst fra det Fjerne, det Høie, begiærer, hvad
Ingen har seet, efterhiger, hvad Ingen begriber; det er klart,
siger jeg, at enten maa vi i afsindigt Oprør mod vor egen Aand
lægge an paa at dræbe vort Menneskeliv, eller vi maae bekien
de, at unægtelig, dyb og stor er vor Trang til en vidunderlig
Aabenbaring af Det, som intet Øie seer og intet Øre hører, men
hvis Anelse vi indaande, hvis Kraft opholder og bevæger os,
hvis Værelse vor Tilværelse nødvendig forudsætter, hvis Liv er
saa nødvendig en Betingelse for vores, som Legemet for Skyg
gen, Aabenbaringen af den evige, levende Sandhed, af det Guds
Ord, som bliver evindelig, naar Menneskets timelige Herlighed
visner som Blomsten, segner som Græs for Dødens Lee.
Det første og vigtigste Spørgsmaal til Historien, det, uden
hvis Besvarelse hvert andet Spørgsmaal er unyttigt, maa da
være: er der skeet en overnaturlig Aabenbaring af Sandhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
