Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
371
da times ham en sjelden Lykke, og er den ikke mageløs, da
maa han kalde mig Mads. Af hvor mange Sider en Haandskrift
bestaaer, med hvad Slags Bogstaver den er skrevet, hvor gam
mel og vigtig den, efter Anmelderens Indfald eller Skiøn, kan
være, om den er deelt i Kapitler eller Paragrapher og Sligt, det
finder man hyppig anmærket; men hvorledes Bogen svarer til
sin Titel, hvad eiendommeligt den har i Tankegang og Udtryk,
kort sagt, Alt, hvad den Historiker, der seer mere paa Kierne
end Skal, paa Aand end paa Klædebon, ønsker at vide, det sø
ges næsten stedse forgiæves, det findes næsten aldrig viden
stundum hos en Historiker, der virkelig har brugt et enkelt
Haandskrift og vil, at hans Læsere skal kiende det.
Hvad der altsaa først burde giøres, var unægtelig et kierne
fuldt Udtog af alle Haandskrifter med tilstrækkelige Prøver,
hvoraf man kunde saa omtrent bedømme, ikke Skriften, men
Skriftet, og see, i hvilken Orden det fortjende at komme for
Lyset. I Almindelighed vilde Krøniker, Digte og Ordbøger,
ældre end Reformationen, have nærmest Adkomst til Pressen,
da de give det mest sammentrængde Billede af hele Folkelivet,
og de vigstigste theologiske Skrifter og Love dog for det meste
ere trykte ; men jævnsides hermed maatte sørges for ny Udga
ver af alle sjeldne Bøger, hvis Sjeldenhed ei er deres eneste
Værd, og først naar dette var skeet, naar den Boglærde vidste,
hvad Kilder han havde, og kunde benytte dem, da først kunde
man begynde at tale om et grundigt Studium af de nyere euro
pæiske Folkefærds ældre Historie, som hidtil har for det meste
hvilet i et uigiennemtrængeligt Mørke, uagtet det er den, som
skal forklare os Middelalderen og derved give den ny Historie
sin eneste sande og faste Grundvold.
Men, hører jeg alt længe spørge, hvorfra skal man tåge de
uhyre Summer til saamange Haandskrifters Trykning og saa
mange gamle Bøgers ny Udgave, og det paa en Tid, da Penge
har saa mangesteds Ærende, at man hardtad ingensteds træffer
dem, da Ingen giør Noget for Guds Skyld, men Alt for Penge?
Vist nok er denne Indvending betydelig ; men som man let seer,
rammer den Tiden og ikke Tingen; thi fordi der ikke er
mindste Udsigt til at faae endog kun denne Betingelse for et
grundigt historisk Studium opfyldt, er og bliver det ikke mindre
vist, at det er en udtrykkelig Betingelse, og at et grundigt historisk
Studium er aldeles nødvendigt til Menneskets sande Udvikling,
til grundig Indsigt i de menneskelige Vilkaar, i Videnskabelig
hedens Gang og Sammenhæng. Langt fra derfor at ville svække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
