Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
370
fra de Døde, skal Historien dyrkes, og hermed er egenlig Alt
sagt, og meer sagt, end det synes, man kan vente, vil skee, thi
baade Lysten og Kraften synes uddøde ; men for at giøre dette
ret klart, om aldrig for Andet, vil det være passende lidt nøiere
at udvikle, hvad det vil sige at dyrke Historien med Grun
dighed.
Dertil hører da først, at man søger til Kilderne og drager dem
for Lyset; thi det nytter ei engang stort, om en enkelt Mand
bruger utrykte eller sjeldne Kilder; selv naar der ingen grun
det Tvivl kan være om hans Redelighed, kan der dog som oftest
være en om hans nøie Opmærksomhed eller Forstand; ja, var
han end den største Mand, see jo dog fire, end sige hundrede
Øine mere end to. Naar man nu betænker, at egenlig al Skrift
fra Fortiden, skiøndt i forskiellig Grad, er en historisk Kilde, og
naar man veed, at det hidtil kun var de gamle Ebræers, Græ
kers og Latiners Efterladenskab, der fuldstændig droges for Ly
set, medens der rundt i Europa ligge Dynger af de nyere, og
tildeels af de gamle Folkefærds — saasom Persers, Arabers og
Hinduers — Skrift, ja, deriblandt mangen Bog af historisk Ind
hold i strængeste Forstand, og naar man endelig veed, at det
meste fra Middelalderen, som ei længe efter Bogtrykker-Kon
stens Opkomst tryktes engang, er omtrent saa sjeldent som
Haandskrifter, neppe at overkomme i sit Fædreneland og næ
sten slet ikke udenlands; naar man veed og betænker Sligt, da
indseer man, hvor uhyre meget der er at giøre, blot for at et ret
grundigt Studium af Historiens største Deel kan vorde
mue li gt; da begriber man hardtad ikke Muligheden af det
attende Aarhundredes Frimodighed, som turde giøre Paastand
paa Oplysning og Grundighed i Historien, medens Kilder i Hun
dredeviis, overseete, übeseete, eller i det Høieste skiødesløs be
kigede, hensmuldrede i Støv og Aske, eller gnavedes af Onne.
Man begriber neppe den Kulsviertro, med hvilken man overalt,
under Kamp mod Tro, antog som et Evangelium, hvad en eller
anden enkelt Lærd, eller tit en halvstuderet Røver, fortalde om
Haandskrifters Værd, hvis Titel vel tit var Alt, hvad han havde
læst, i hvis Sprog han end tiere var kun en Stymper, og hvis
Indhold han mangengang, ved det fattige Begreb, han lagde for
Dagen, viiste sig aldeles udygtig til at bedømme. Mener nogen,
at dette er Usandhed eller Overdrivelse, da tåge han fat paa
den første den bedste Fortegnelse over Bibliothekers og Mu
seers Haandskrifter, og finder han en eneste, der giver ham
nogenlunde vis og fuldstændig Oplysning om deres Indhold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
