Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne- Virke I
380
adspredte som Jøder, kun med den Forskiel, som er nødvendig
mellem Hjerte og Aand, at de ere ligesaa sammenblandede, som
Jøderne adskilte; thi i Blodet har Hjertet Samfund med det
ganske Legeme, Aanden kan kun forenes med Hjertet, alt umid
delbar Samfund mellem Aand og Legeme er en Besættelse. Dog,
dette, der kun i Forbigaaende anmærkes, kan Enhver, som han
har Lyst, betænke eller overspringe ; her er det Hovedsagen at
betænke, det vel var muligt, at Dannemænd bleve Historien tro,
uagtet dens Aand maatte flye fra Daners gamle Mark. Imid
lertid kan vi være sikkre paa, at saalænge dansk Tungemaal
klinger over Marken, saalænge Folket der har ikke myrdet sig
selv, saalænge Hjertet ligger paa dets Tunge og hænger ved
Fædrene, saalænge er Aanden ei bortflygtet, saalænge er der
endnu paa Marken Dannemænd, i hvis Afkom Slægten skal
forklares, om den end eengang skal, for at undgaae Ødelæggel
sens Vederstyggelighed, flygte med sønderknust Hjerte, men
med Fædrenes Aand og Amindelse, fra Fædrenes Grave.
At det nu og virkelig er saa, at Historien, selv i det forrige,
saa aldeles uhistoriske Aarhundrede, beholdt varme Venner og
flittige Dyrkere her, det har jeg før anmærket, og vil kun til
føie, at hvormeget man end famlede, og hvor seent det end gik
fra Haanden, bleve dog i Dannemark, saavidt jeg veed, flere og
vigtigere Haandskrifter til Historiens Oplysning dragne for Ly
set, end i alle Europas øvrige Lande tilsammen. At det kun
var Regieringen og enkelte Mænd, som en Arnas Magnæus og
Langebek, Suhm og Guldberg, der toge sig varmt af Sagen, at
det meste af, hvad der blev udgivet, forvandledes, med Folkets
øvrige Rigdom, til Kræmmer-Huse, fordi man ikke skiøn
nede paa eller skattede de store Gaver, det er sørgeligt; men alt
i det ny Aarhundredes Morgenrøde, Morgen-Røden, som vel
mørk og blodig steeg fra Konge-Dybet, men just derfor min
dede saa levende om Fædres Dage, alt dengang hørde man
stærke Stød i Gjalder- Hornet til at vække Valhals Kæmper, og
Fædrenes Aand slog Øhlenslægers Harpe saa vældig og liflig,
at det lod, som Skikkelser fra ældgamle Dage opstege af Høi
og dandsede med Sang lyslevende hen over Marken, ledte om
Afkom og lærde Sønner at blues, som følde, at det var Fædre
nes Røst, hvis Tungemaal og Daad var hardtad forglemt. Ikke
vil jeg her omtale den Sorg, at hine Toner tav, da Haanden vil
de gribe, hvad kun Aander fatter, ikke heller den, at flammende
Cometer og strømmende Blodregn, ja, et grueligt Brændejern
maatte til at vække det snorkende Folk, og lod endda til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
