Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
381
virke forgiæves, ikke heller den, at jeg selv kun vaagnede i
Drømme; uden at nægte nogen Sandhed, maatte den end
mishage og fortørne al Verden, maatte den end paa det Dybeste
beskiæmme baade Folket og mig selv, vilde jeg her kun tale
om de gode Varsler, sige, hvad der er unægteligt, at Historien
har i dette Aarhundrede i Dannemark vundet Elskere og Dyr
kere, som det forrige ingenlunde lod haabe, at man øiensynlig
nu har begyndt at skatte de enkelte Mænds Værk i den forrige
Alder, at forbauses over den Ligegyldighed, der truede med at
opsluge det, og at frede venlig om, hvad der undgik den store
Skibbrud.
Det er unægteligt, at da det lod, som Ygdrasill skulde rev
ne, da følde Dannemarks Hjerte sig knust og vilde hellere bri
ste end svigte Fædrenes Minde ; Kronen flakdes, men Stamme
og Rod blev forskaanet, og turde nu vel skyde saa, at Kro
nen atter sammengroer, saa den bliver eet med Stammen og
lader sig ei kløve meer, men kun med Rod oprykke ved sine
Dages Ende. Det er, med tydelige Ord, unægteligt, at Afrivelsen
fra Norge saarede Dannemarks Hjerte, men ikke til Døden,
saarede til Livet; thi aldrig, maaskee i mange Aarhundreder,
følde det saa dybt sin historiske Natur, Umuligheden af, uden
en forsmædelig Død, at løsrive sig fra Fædrenes Minde ; kun eet
dyrbere Såar lod sig tænke, ved Skilsmissen nemlig mellem
Havfruerne og deres gamle, trofaste Havmand, mellem de dan
ske Øer og Jylland ; men ogsaa dette Slag truede, og alt Haab
om Dannemark maatte man vist opgivet, dersom Hjertet da ei
var udbrudt i et høit Angestskrig, dersom det ikke da havde
følt, det var dog bedre at knuses heelt, end at sønderslides.
Men, hvo der stod med mig i hine uforglemmelige Dage mel
lem Dannemarks boglærde Ungersvende, han saae og med mig
Historiens kiærlige Stjerne tindre paa Dannemarks Himmel,
han saae i et usvigeligt Forbillede, hvad der vilde sees trindt
paa Marken, om Sværdet nogensinde, synligt for Alle, blinkede
i Fiendehaand og truede med at overskiære det historiske
Baand, der, trods hvert Sund og hver skummende Bølge, dybt
i Grunden sammenknytter Dannemænds Hjerter, som deres
Mark; ja, han saae, at det giælder vel saa omtrent for Danske
som alle, at saamange Hoveder, saamange Sind, men at Hjer
terne, trods Hoved og Sind, dog mødes i Fædrenes Minde. For
en Følge af hin dybe Rørelse maa vi i alle Maader regne Udga
ven af Nordens Rigskrøniker paa Folkenes Bekostning og til
deres Tarv, og har end Forhandlingerne i denne Anledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
