Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke II
388
Unionen og finde, ikke min Advarsel for stræng, men mit Haab
for blomstrende, det kan jeg ikke undlade at gientage, og Beviset
er jo overfiødigt, da det kun er i christen Jord, mit Haab kan
blomstre.
I det jeg nu saaledes gaacr Nationalbladet og andet Ukrud
forbi, vender jeg mig igien til Dannevirke, og skulde jeg fortryde
Noget af, hvad dette indeholder, maatte det vel være Riimbrevet l,
som maaskee har skaffet det et Par Kiøbere, men mig adskillige
Übehageligheder, blandt hvilke den Erfaring ikke er den ringe
ste, at jeg har mærket, der vil meget til at blive ret forstaaet i
Dannemark. Saavidt jeg nemlig har kunnet spore, meende de
fleste Læsere, ligesom han, der vilde lære mig at læse, at min
Hensigt med det Hele var at giøre Nar ad en übetydelig Bog og
skiælde dens Forfatter ud, da jeg derimod meende, ret klart at
have lagt min Hensigt for Dagen, den nemlig: paa den ene Side
at stille Døgnets hele Julespøg og samtlige Nyaarsløier i det for
tjente Lys, og paa den anden Side minde om, at det attende Aar
hundrede selv plantede det Juletræ, som nu i det nittende bærer
sine følgelige Frugter, og vil bære dem endnu langt beedskere,
dersom det ikke med Rod oprykkes, dersom ikke en alvorlig
Tænkemaade og Opdragelse, grundig Videnskabelighed, og kort
sagt, dersom ikke sand og levende Christendom vender tilbage.
Ulyst til at høre og betænke denne Sandhed maa ustridig have
bidraget meest til denne underlige Misforstand, og det giør mig
ondt, ligesom jeg heller ikke veed, hvorledes man skal skrive
fyndig poetisk Satire efter Tidens Tarv, naar man ikke kan tale
poetisk, uden at misforstaaes prosaisk, og dog har særdeles Af
skye for i literaire Handeler at tåge mindste Hensyn paa Perso
ner, uden forsaavidt de føres i Pennen. Det forunderligste er,
at man, paa samme Tid, som man opløfter Holbergs Satire til
Skyerne, teer sig saa pæn og sippet; men det maa da komme af,
at man enten roser, hvad man ikke kiender, eller mener, det
kunde være godt nok til Fædrene at faae det drøit, men med
Børnene maa man fare læmpelig, i hvad de saa giør, netop den
samme Grundsætning, hvormed man har forfusket Moral, Pæ
dagogik og dem, hvis Unoder man nu sukker over.
Man seer let heraf, at jeg kunde fristes til at fortryde alt, hvad
jeg har skrevet, og beslutte, indtil videre, ikke at sætte Pen til
Papir for et Publikum, som det synes, jeg i det mindste ikke er
skabt for, og, det er sandt, aldrig fristedes jeg meertil at henlægge
Pennen, end i den sidste Tid; men naar jeg halv mismodig
1 til Ingemann, der fremkaldte J. L. Heibergs NyA-B-C-Bog for den unge Grundtvig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
