Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke II
389
spurgde mig selv : for hvem skriver du ? da klang det for mit Øre,
hvad der toner saa høitidelig fra Herders Læbe : Schreibe fur die
Todten ! fur die, die du in der Vorwelt lieb hast ; denn sic kommen
zuruck als Nachwelt ! og et Ord, paa hvis Sandhed jeg selv troer
fast, maatte være nok til at beskiæmme min Mismod og lære
mig, at det var langt mere mig selv, end Skribenten i mig, mere
min Sjæl end min Aand, der fristedes til at forsage og forstumme.
Nu! tilgiveligt var det vel, efter at have lagt et saadant Decen
nium tilbage paa Skrive-Banen, som jeg, efter at have anstrænget
sine Kræfter maaskee endog til Upligt, efterat have opoffret alle
Hensyn for Sandhed; og det uden engang at have bragt det saa
vidt, at man vil forstaae ham, end sige, at han skulde have be
geistret et eneste Menneske for, hvad der er ham sandt og stort
og skiønt; jeg siger, tilgiveligt var det vel, om en Mand da lod sig
bøie, om han da tænkde : enten har du skuffet dig selv, da du
tiltroede dig Forfatter-Kald, eller da du haabede at blive hørt, og
i begge Tilfælde bør du tie. Ja,jeg gad seet den Mand, som, uden
at være Chr i sten, endda blev ved at tale, tale efter sin Over
beviisning, uden at vige et Haarsbred til Høire eller Venstre!
I Historien har jeg ikke fundet ham, og ligesaalidt i mig selv;
men det har jeg fundet, at havde ikke ret eenfoldig, ja, hvad man
har behaget at skiælde forcrasogbogstavelig Christendom,
vederkvæget min Aand, da maatte jeg forsmægtet og forstum
met; jeg tør troe, at selv den stærkeste Menneske-Aand, som nu
aabenbares, skal, efter lige Prøve, giøre samme Erfaring, og uden
Prøven giælder ingen Stemme.
Mangen Læser vil maaskee finde denne Tale upassende;
men han betænke da, den er ikke heller stilet til ham ! han be
tænke, at det er mit ramme Alvor at skrive for de Døde, som
skal opstaae og vandre over vore Grave ! han skal betænke, at
en Forfatter, som er kommet til den Bevidsthed, at han har gien
nemløbet sin aandige Cyclus, som han siden ei kan udvide, men
kun med Betænksomhed bearbeide, og det uden at have gjort
noget synligt Indtryk, enten paaÆldre eller Yngre, som er værdt
at nævne ; at den Forfatter, naar han endda bliver ved at skrive,
kun spørger lidt om sine nærværende Læseres Bifald, er nær
ved at ønske, de, ved aldeles at opgive Læsningen, vilde nøde
ham til at opgive Skrivningen, og betragter i al Fald deres Læs
ning mest som Reisepenge, de givehans Skrift til Efter-Slægten!
Er Læseren nogenlunde billig, vil han i det mindste finde, han
ikke har noget at tilgive en Forfatter, der har opofret sine skiøn
neste, kraftigste Leve-Aar til at skrive for Læsere, der betragtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
