Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke II
404
og drive, især de Yngre, til atbetænke sig og bruge sund Forstand;
og skulde det da være overflødigt at melde, hvad, efter min Er
faring, den sunde Menneske-Forstand maa dømme om
Tidens Oplysning? skulde det være overflødigt at anspore Enhver,
som end ei har gjort Prøven, til at giøre den, og høre efter, om
ikke da den sunde Menneske-Forstand vil føre samme Sprog i
ham, som den førde i mig, og nøde ham til at oplade Øret for
San dh ed, uden at spørge om, hvor übehagelig kanskee dens
Røst vil lyde for meget i og mange omkring ham? Overflødigt
er det vel ikke heller at advare, især de Yngre, for den Feil, jeg,
med mange andre, selv begik: ved Opdagelse af Daarskaben og
Blændværket i Tidens Oplysning, at skyde Skylden paa Erfarin
gen og den sunde Menneske-Forstand, som netop ere Lægemid
lerne for Daarskaben, og maatte, i Tide anvendte, have forebyg
get den. At en saadan Advarsel giøres hardt behov, seer man
grandt ved at besøge Tidens philosophiske Skoler, et Besøg, hvor
til man hardtad uimodstaaelig drives, naar man opdager Tom
heden i den almindelige Oplysning; thi man er dog i det mind
ste vis paa ikke atfinde et heelt System af lutter Nægtelser,
der var en heel Selv-Modsigelse som en Bygning af ingen
Ting.
Dog, før vi nærmere omtale dette Besøg, som jeg ogsaa kien
der af Erfaring, vil det være passende at berøre det almin
delige Forhold mellem Tiden og dens philos&phiske Skoler.
Man skulde jo tænke, at paa en Tid, da man paastod at have
fundet i Philosophien et Surrogat forChristendom,der i Lethed
ogHandelighed overgik den ligesaa meget, som Banco-Sedler
svær Courant, skulde der fundet den livligste Vexel-Virkning
Stæd mellem de egenlige Philosopher og alle Boglærde, ja, over
alt i Læ se -Ver de nen; thi Philosopherne skulde jo nu indtage
Apostlernes Plads; deres høieste Bestræbelse maatte da være
at meddele en almeengyldig og almeenfattelig Oplysning; deres
Skrifter maatte blive alle oplyste Folks Andagtsbøger og Gien
standen for alle de Boglærdes flittige Granskning og Meddelelse
giennem det mundtlige Foredrag til menig Mand; kort sagt, det
philosophiske Studium maatte jo, skulde man troe, behandles
som en almindelig Saligheds-Sag; thi saaledesvar joßibel-
Læsning og Bibel-Granskning blevet behandlet, og man vilde jo
ingenlunde have Ord for, at man nu tog det mindre alvorligt
med Oplysning og Overbeviisning, fordi man øste af en selvgjort
Brønd; man paastod jo meget mere, at man vilde udrydde al
Vankundighed, og om muligt giøre alle Mennesker lige kloge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
