Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne- Virke II
405
Imidlertid er det ganske vist, at, i det mindste hos os, fandtes
der neppe een af hundrede Boglærde, for ikke at tale om alle
de andre oplyste Folk, der havde læst, end sige forstaaet, de be
rømteste Philosophers Skrifter, eller vidste mere deraf, end
hvad man til nødtørftig Brug havde indfældet i de Læ ste r,
hvorover man dannede Statens Embedsmænd; og det var, ufor
gribelig sagt, saagodt som Intet, naar det gjaldt om at vide,
ikke blot, hvad de vise Mestre bare Avindskiold imod, men,
som jo dog var Hovedsagen, hvad de selv førde i deres
Skjold.
Åt Kant ved at forbedre et Bibelsprog havde faaet sig en gan
ske net Formular til et Moral-Princip, som imidlertid ikke holdt
Stik og vel kunde ombyttes med det: opfyld din Bestemmelse
(hvilken det er, maae du selv vide), og følg Dyrenes Analogie!
det fik man sagtens tidsnok at høre. At Kant skulde have af
beviist alle de gamle Beviser for Guds Tilværelse, og selv gjort
et nyt, hvorved vor Herre vel selv mistede Souverainiteten, men
beholdt dog en Slags constitutionel Throne, som Executor af
Moralloven, dog uden Ret til at straffe selv den arrigste Misdæ
der paa Livet, og uden Forlov til at giøre mindste Indgreb i
Menneskets Frihed ; at Fichte havde bevist, at en sand Aaben
baring ikke kunde indeholde andet, end hvad den menneske
lige Fornuft kunde begribe, og var altsaa overflødig, undtagen
i en meget sandselig Tidsalder — som vores naturligviis ikke
skulde have Ord for at være — ; see, Sligt fik man sagtens ogsaa
tidsnok at høre ; men hvorledes de godt Folk havde baaret sig
ad med at føre slige umaneerlige Beviser, hvorledes de kunde
bringe vor Herre saadan i Klemme, eller hvorfor, naar de havde
ham saavidt, de da ikke fik ham til at skabe Verden om efter
deres Hoved, eller endnu hellere gjorde det selv; ja, hvorledes
det i Grunden hængde sammen med deres Viisdom, det fik man
selv at slutte sig til.
Saaledes, det veed alle Jævnaldrende, stod det omtrent til med
den almindelige philosophiske Kundskab i det nittende Aar
hundredes Begyndelse, og mon det er stort anderledes endnu?
At siden den Tid den historiske Fortælling oin de ny Philoso
phers Meninger er ved Høiskolen blevet meget længere og for
modenlig meget tydeligere, derpaa tvivler jeg ikke; men kan
man imidlertid selv nu antage, at mere end een af hundrede,
ældre og yngre Boglærde kiender meer, end hvad man kalder
historisk, til Tidens philosophiske Systemer? og fristes man da
ikke til Satire, hvergang man hører tale om en udbredt philoso
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
