Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke II
407
det første Spørgsmaal er et kort Nei tilstrækkeligt Svar, men
ved det andet raaae vi opholde os et Øieblik, for at Alt kan gaae
ordenligt.
Enten vare Hovedtænkerne — Kant, Fichte og Schelling, med
hvad dertil hører — virkelig høist uenige, eller det syndes dem
dog selv, og i begge Tilfælde maatte den, der skulde skille deres
Trætte ad: udfinde, hvem der havde Ret, eller indsee deres
Enighed, der var skjult for dem selv, aabenbar være større
Philosoph end de, og man kan da med fuldeste Nøiagtighed
sige, de skrev ikke for deres Discipler, men for deres Mester.
Hvem der nu ikke turde troe sig til at være det, og ikke kunde
finde sig i den Urimelighed, at troe Een af dem blindt paa hans
Ord, noget, der ogsaa kun rimede sig slet med deres Philoso
phie, han gik nødvendig fra dem, om ikke saa god, saa dog lige
saa klog, som han kom til dem.
Under disse Omstændigheder indsee vi, det var ganske rime
ligt og tildeels ganske klogt, at de fleste Boglærde lode de store
Philosopher i strængeste Forstand være Selvtænkere; men
hvorledes den sunde Menneske-Forstand kunde tillade dem at
pukke paa den Philosophie, de ikke kiendte, og kalde deres
Vankundighed om Menneskets Vilkaar og vigtigste Forhol
de Op ly sn ing, det er saa übegribeligt, at man trøstig kan paa
staae, den tillod dem det aldrig; men en dødsyg Krøblinge-
Forstand, den var det, man kaldte sund, som den efter Tale
brugen paa en Maade ogsaa var; deres Handtering kaldte de
Erfaring; den Alen, hvormed de maalde sig selv, den kaldte de
Maalestokken baade for Gud og Mennesket, og det var deres
Philosophie.
Naar vi da nu, som hvert fornuftigt Menneske ret nødes til,
paastaae, at Erfaring og sund Menneske-Forstand maae indtræ
de i deres krænkede Rettigheder, før Talen kan være om nogen
sandVidskab, ja, overalt om Noget, da er det vel ikke af, men
lige paa Veien at betragte lidt nøiere, hvad det egenlig er, vi
tale om, saa vi kan komme efter, baade hvad det er, der har
forledt selv de fleste af Tidens ædlere Tænkere til at ivre mod
Udtrykkene for al sund Tænknings Grundvold, og tillige see,
hvorledes denne Grundvold hænger sammen med den unægte
lige Paastand, at Historien er den eneste rette Kilde for men
neskelig Vidskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
