Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke II
Hvad er da nu den sunde Menneske-
Forstand, og hvad er Erfaring?
For at besvare disse Spørgsmaal maae vi vel allerførst spør
ge: hvad er Forstand? thi at det philosophiskejAarhundrede
i det mindste i denne Henseende har været i et saadant Vilde
rede med sin Forstand, at det slet ikke har kunnet blive enig
med sig selv om, hvor og hvad den var, det er uimodsigeligt ;
imedens En gjorde den til den praktiske Fornufts Handlanger,
gjorde en Anden den til Fornuftens Skolemester, og en Tredie,
under Navn af Intelligents, til en Gud ; og herved vendtes da
saaledes op og ned paa den, at ingen vidste, hvad den blev til.
For nu at besvare dette Spørgsmaal, maae vi strax gaae til
Erfaringen; thi den er aabenbar det Eneste, der kan stad
fæste Noget, og uden at tåge den med, bliver al Strid om Ord
tom Ordstrid; og naar nu den ene har sat sig i Hovedet, Ordet
skal betyde Eet, og en anden noget Andet, er Trætten uendelig.
Først vil vi da spørge, hvad Ordet betyder i Folke-Munde, og
siden see efter, om den Betydning kan holde Stik, det vil sige,
beholdes uden at forvirre Talen om de menneskelige Vilkaar.
Nu er det vist, at Folket ved Forstand forstaaer Evne til at
giøre sig ordenlige Tanker og tydelige Begreber, ligesom For
nuft i deres Mund betegner mere Tænke-Evne i det Hele, hvad
Stand den saa end er i. Man fradømmer derfor ingenlunde det
spæde Barn eller den Afsindige Fornuft, men Forstand; den
ene er ikke i Stand, den anden ude af Stand til at tænke orden
lig, den ene er umyndig, den anden forrykt. Sund Menneske-
Forstand maae da i Folkets Mund betegne den Evne til tydelige
og sunde — det eiy rette og sande — Begreber, som findes hos
ethvert Menneske, der er kommet til Skiels Aar og ei kan kal
des forrykt. At vi nu baade kan og skal følge denne Talebrug,
er ligefrem, thi at forandre giængse Ords Betydning efter sit
eget Hoved, er netop den Daarskab, der har frembragt den
Tungemaalenes Forvirring i vore saakaldte philosophiske Bø
ger, som giør, at de maa oversættes, inden de kan forstaaes,
noget, Philosopherne selv indrømmede ved at sige, de skulde
populariseres, men overlode det, alt for beskedne, helst til deres
Lærlinger, der aabenbar maatte være deres Mestere for at giøre,
hvad de erklærede, var dem selv umuligt: udtrykke deres
Mening i almeenfattelige Ord. Var det altsaa et andet Begreb end
det, Folket forbinder med Udtrykket sund Menneske-Forstand,
vi vilde omtale, da maatte vi ogsaa bruge andre Udtryk ; men
nu er det, som man veed, netop det samme, da Philosopherne
408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
