Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke II
410
hed, for den almindelige Menneske-Forstand, hævede man sig
over den baade i Tanker og Ord, og vilde altsaa, enten at de,
der kun havde almindelig Menneske-Forstand, skulde være al
deles lige gyldige ved de aandelige Sandheder, eller at de
skulde troe Philosopherne paa deres Ord, uagtet de ikke ved
guddommelig Kraft kunde stille Borgen for deres Sand
druhed, hvilket da blev, ikke den blinde Autoritets-Troe, de
havde fordømt, men en Overtroe, som den sunde Menneske-
Forstand aldeles fordømmer; thi det er unægteligt, at til for
nuftigVished udkræves et tilstrækkeligt Beviis, som man
fuldelig fatter, og til fornuftig Sikkerhed et ufeilbart Tegn
paa Vidnets Troværdighed ; ellers er Tanken Giætning, og Troen
Indbildning. Men ikke nok hermed; thi ligesaa vist, som det
er, at Philosopherne, der ei kunde bevise deres Sætninger for
den almindelige Menneske-Forstand, ikke, uden at fordre, den
skulde giøre Vold paa sig selv, uden at fordre en Autoritets-
Troe langt anderledes cras og ufornuftig end den, de fordømde,
ligésom de, siger jeg, ei, uden at giøre denne meer end hals
brækkende Fordring, kunde afifordre den almindelige Men
neske-Forstand sit Bifald, saaledes er det ogsaa umuligt, at de
kunde bevise for nogen Anden eller for sig selv, hvad de ikke
kunde bevise for den almindelige Menneske-Forstand. Dette
vorder klart, saasnart vi alvorlig eftertænke, hvad det er, at
bevise.
At bevise er aabenbar det Samme i aandelig Forstand, som
at vise, fremvise og fremlægge i sandselig Forstand ; thi
hvad der skal kaldes beviist, maa man, som det paa godt
Dansk hedder, med sin Forstand kunne tageogfølepaa; at
bevise, noget er sandt, er at vise, det er uimodsigeligt, no
get, man ei kan nægte uden at modsige sig selv; at be
vise, noget er Løgn, er at vise, at det ei kan være sandt, med
mindre en uimodsigelig Sandhed kunde være Løgn. Alt hvad
der med Rette skal kaldes beviist, maa da være gjort saa klart,
som at to og to er fire, ja, som at een er een, at jeg er jeg; thi
hvad man har kaldt Identitets-Grundsætningen er aabenbar
Sandheds-Grundsætningen i os, og hvad man kalder
Modsigelses-Grundsætningen, er egenlig ingen Grund-Sætning,
men Sandhedens Følge-Sætning, Slutnings-Leddet i den store
Grundsætning, der fuldstændig udtrykt kan lyde saa: Ja er Ja,
og Nei er Nei, Ja kan ikke være Nei, og Nei kan ikke være Ja ;
altsaa kan Ja og Nei mod hinanden ikke giøre Eet. Den
urokkelige Grund-Voldfor denne Sandhedens Grund-Sæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
