Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke II
413
giøre A fvei ene kiendelige; thi kan man kun undgaa dem og
komme paa den rette Vei, vil man ved hvert Skridt faae en be
dre Sikkerhed, end den bedste Veiviisning kunde give; men
dog baade kan og bør man nævne saadanne usvigelige Kiende
mærker paa Vidskabs Adelvei, at den med opladte Øine ei kan
miskiendes.
Først er det nu unægteligt, at Alt, hvad man har givet os som
Vidskab, ja, at ethvert Begreb hviler paa Erfaring, saa
at Forskiellen kun bestaaer deri, om det er forvirrede eller tyde
lige, afbrudte eller fuldstændige Erfaringer; thi derefter vorde
Begreberne klarere eller dunklere, eensidige eller almindelige,
faste eller vaklende, visse eller tvivlsomme, sande eller falske.
Dernæst indsee vi let, at Hoved-Spørgsmaalet her bliver, hvor
vidt og hvor vist vi kan erfare aandeligeTing? At nu legem
lig og aandelig ingenlunde er en Modsætning i den For
stand som Løgn og Sandhed, uagtet det dristig er blevet paa
staaet, det indsee vi let; thi de ophæve og nægte ingenlunde
hinanden, de lade sig forbinde i venlig Vexel-Virkning,
hvilket forudsætter baade fælles Virkelighed og fæ lles
Oprindelse. Herom kan Ingen tvivle, som med nogen Alvor
har betragtet og betænkt Menneskets Vilkaar; thi det er jo
unægteligt, at Mennesket bestaaer af noget Legemligt og noget
Aandeligt, som tilsammen udgiøre Eet, sammensmelte i Selv-
Bevidstheden, der jo hverken giælder blot vor legemlige
eller blot vor a åndelige, men vor menn eske 1 i ge Tilværelse
— den fornuftige Personlighed —, der er et Samfund af begge.
Om dette vidunderlige Samfund overbevises vi ogsaa daglig,
naar vi tale og høre; thi da giøre vi netop en Erfaring, der
paa det nøieste svarer til vor blandede Bevidsthed: vi erfare
giennem Hørelsens Sands ikke alene noget Legemligt
— Lyden —, men ogsaa noget Aandeligt — Ordet — ; thi
Ordet er jo ikke andet end det Aandelige, der træder ud i Er
faringens Kreds og aabenbarer sig for Aander. Dog, dette her
kun i Forbigaaende; thi Ordet er, som man let seer, noget saa
vigtigt og vidunderligt, at der udfordres en egen Afhandling til,
ikke, hvad vi vel lade være, at udtømme, men blot at fin de
os deri, og det berøres kun her, fordi det er et unægteligt Vid
nesbyrd om den inderlige Forbindelse mellem Aand og Legeme,
der selv i Sandse-Verdenen aabenbarer sig; en urokkelig
Mur mod al Idealisme: al Nægtelse afdet Legemliges for
nuftige Virkelighed. Det er da vist, at vi, ikke blot Digteien
eller Enkelte, men alle Mennesker, som have Forstandens og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
