Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke II
433
Her sidder jeg i eensom Vraa,
Er neppe Skjald at nævne;
At see, hvad Panden støder paa,
Er al min Skue-Evne.
Som Stodder jeg til Verden kom,
Jeg ei et Straasbred aatte
I Borgen, Harper tone om,
I Skjaldes Gylden-Slotte.
En Pose kun og Bettelstav
I Vuggen mig blev givet,
Med dem jeg Stodder til min Grav
Mig tigger giennem Livet.
Jeg gaacr omkring fra Dør til Dør,
Og banker paa med Staven,
Og helst, hvor jeg har været før,
Der undes bedst mig Gaven.
Jeg gaacr til Hytte og til Slot,
Til Kroe og Krambod ikke,
Skal der mig times noget Godt,
De maae i Gruset ligge.
Jeg gaacr ei blot til Bur og Sal,
Hvor Levende er inde,
Jeg gaacr til Høi og Kæmpe-Val,
Og seer, hvad jeg kan fin de.
Saa sætter jeg mig tankefuld
Paa Fædres Minde-Stene,
At skille Sølv og Guld fra Muld
Og Frændeting forene.
Saa pønser, grunder jeg derpaa,
Et Seierværk at bygge,
Som Timer vise kan og slaae,
Og spille hver sit Stykke.
Jeg smelter, støber, som jeg kan,
I Former, som jeg finder,
Jeg bygger, som jeg har Forstand,
Som Time-Glasset rinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
