Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne Virke II
434
Jeg støber Klokker, mange, smaa,
Og lader Stav dem røre,
Og prøver, om de ret kan slaae,
Saa Timen jeg kan høre.
De Klokker skulde Timer slaae,
Ei Tal, som Bud kun bringe,
Til Kald i Vang de skulde gaae,
Som Kirke-Klokker ringe.
Derfor hver Klokke støbes maae
Alt paa sin egen Maade,
Ja, Timen selv, som den skal slaae,
Maae og for Klokken raade.
Hver Times Aand, hvor saa han boer
Man maae med Flid oplede,
1
Opfange Lyden af hans Ord,
Om Klokke-Malm ham bede.
Til slig en møisom Stoddergang
Jeg Posen fik og Staven ;
Men Veien er mig alt for lang,
Thi den gaaer over Graven.
Thi gaaer jeg kun, saavidt jeg kan,
Og langt er det vel ikke;
Men Kort er langt for stakket Mand,
Hver i sit Maal sig skikke!
Hvad ei gaaer op i Nor og Dan,
Det veed jeg ei at skatte;
Ja, det gaaer over min Forstand,
Hvad Nor og Dan kan fatte.
Vel har jeg lyttet mangen Gang
Til Fædre-Aanders Tale,
Annammet Malm til Efterklang
I deres høie Sale;
Men ingenlunde er det let,
At høre ret og svare,
Saa Aander efter Klokke-Slæt
I Kvæld sig aabenbare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
