Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virkell
437
Det stander fast i min Forstand,
Derfra mig ingen rokker,
Og trøstig da, saa godt jeg kan,
Jeg støber mine Klokker.
Lad Dannemarks og Norges Aand
I Spot kun min man kalde !
Jeg skiærer dog for Tungebaand
De gamle, vakkre Skjalde.
Man stjæle Æren kun for Sang
Til mig fra gamle Skjalde!
Mit Kvad sig selv en Efterklang
Skal lige ærlig kalde.
Ja, I, som har min tørre Stav
Til frugtbar Kvist oplivet!
Hvad var jeg vel, hvis jeg fortav,
At I mig Aand har givet!
Hvad var jeg, hvis kun Ordets Muld
Jeg eder trædsk tilregned,
Og eders Aand og ægte Guld
Mig selv som Rov tilegned !
For Verden blev da Æren min,
Og Skam fik I til Takke,
Men naar saa hver fik Lønnen sin,
Fik Skam jeg paa min Nakke.
Jeg er ei Skjald, ei heel, ei halv,
Det vil jeg høit erklære,
Jeg pløier med de Gamles Kalv,
Der ligger al min Ære.
Mit Kvad er kun en Efterklang
Af Fædres Kæmpevise,
Og derfor strækker kun min Sang
Til Fædrene at prise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
