Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke 111
488
paa hans Vink, han lukkede Fastlandets Kyster for Havets
Dronning, hans seierrige Legioner plantede Ørnen paa Cap
Finisterre, paa Jyllands Heder og paa Moskovs Ruiner. Endelig
faldt han, hardtad alle forlod ham, og med nogle hundrede
Følgesvende maatte han begive sig til en liden Øe mellem Kor
sika og Italien, hvor han paa det nøieste bevogtedes af engelske
Snekker. Dog, pludselig undveeg han, gik i Land i Frankrig
med sine faa gamle Krigere, Hær efter Hær sendtes imod ham
af Ludvig den Attende, den halshugne Konges Broder, men han
blev, uden Sværdslag, Høvding for dem alle og paasatte sig
atter Keiserkronen. Igien flokkedes Hære imod ham fra alle
Hjørner, han kiæmpede seierrig mod dem ved la beile Alliance;
men med Eet overfaldt en panisk Skræk hans Legioner, han
maatte flygte, Fastlandets Hære trængde lige ind i hans Hoved
stad, selv overgav han sig i Engellands Vold og førdes til Øen
St. Helena, for der i Statsfangenskab at ende sine Dage.
Dette er Omridset af den kun alt for vel bekiendte Mythe,
som ventelig vil komme til Efterslægten med end flere eventyr
lige Tilsætninger; alt dette skal være een Mands Bedrifter og
Hændelser, og det i et Tidsrum af mindre end tyve Aar; hele
den Række af colossale Begivenheder, der aabenbar ere Udtryk
ket for Aarhundreders mægtige Giæring og Kamp, skal i min
dre end 30 Aar have udviklet sig og givet den halve Verden en
forandret Skikkelse. Vist nok, vil det tredivte Aarhundredes
Chronoscop 1 sige, bliver det stedse en for Naturphilosophen
mærkelig, maaskee endnu ikke ganske forklarlig Gaade, hvor
ledes man med en forunderlig Enighed omtaler i gamle Bøger
disse Tildragelser som samtidige, beraaber sig paa egne Øine
og Øren ; men ogsaa fraregnet, hvormeget heraf maae skrives
paa de hyppige Interpolationers og senere Tilsætningers Reg
ning, beviser det Alt hverken mere eller mindre end den Sand
sernes Bedragelighed, der er for vis til at kunne bevises. Vel
maae vi et Øieblik studse ved at møde en saadan Lettroenhed i
den Alder, der lykønskede sig selv med Tilnavnet af den fornuf
tige og oplyste; men hvem tvivler om, at det kun var Oplysnin
gens svage Morgendæmring, at Fornuften, nylig vaagnet af den
underfulde hellige Somnambulisme, der som bekiendt var den
graa Oldtids Kiendemærke, ei kunde tøve, til det indre Øie op
lodes, og det mystiske Lys opgik, i hvilket det Evige og Ende
lige sammensmelter, saa at sige forstenede sig i den blot sand
1 o : Tidsbeskuer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
