Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke 111
496
Dog, Harme over de gale Optøier i de sidste Dages Litteratur,
der syndes at spaae et hovedkulds Tilbagefald i Gade-Kiæret,
op af hvilket vi, under den retvendte Oehlenschlægers uforglem
melige Harpeslag, begyndte at løfte Hovedet, Harme over det,
og Sorg over, at den herlige Skjald, nedsjunket dybt under sin
Harpe, selv har givet Anledning til saa ynkelig en Vending;
disse Ting have henrevet mig til at sige mere om vore poetiske
Aarstider, end jeg havde her i Sinde; og jeg vil da nu hurtig
vende mig til, hvad jeg her egenlig vilde berøre: Ordsprogene
nemlig, for hvilke denne Fortale dog ingenlunde er saa upas
sende, som den kan synes.
Med Ordsprogene gik det aabenbar, ligesom hardtad med alt
Aandigt og Herligt fra de gamle Dage; man indbildte sig at
have druknet dem i det Vand, man kaldte Regler for Veltalen
hed, Værdighed i Udtryk og Fiinhed i Omgang, og i deres Sted
tænkde man at giøre Mirakler med tørre, livløse, peerjenseniske
Sentenser. Ikke vil jeg hermed sige, at alle Ordsprog ere poeti
ske, og ligesaalidt vil jeg berømme den Brug eller rettere Mis
brug af alskens Ordsprog i Flæng og i Spræng, hvori den næst
forrige Alder gjorde sig skyldig; men det vil jeg sige, at Ord
sprogene hos ethvert aandigt Folk ere det levende Giærde
mellem Poesie og Prosa, saavelsom fra en anden Side mellem
Skrift og mundtlig Samtale, saa man vel kunde kalde dem
Hverdags-Poesie og Søndags-Prosa, mundtlig Skrift og skrift
lige Mundheld, og at den saakaldte Oplysning viiste her, som
allevegne, hvad den var, ved at fremstille som Feieskarn, hvad
der var übetalelige Guldkorn, kun blandede med og tit indhyl
lede i Støv, som Lyset netop skulde lære os at frasigte og af
tvætte. Langt fra at dølge det, vil jeg med Glæde anmærke, at
der neppe er noget Land, hvor de Boglærde have holdt Ord
sprog saaledes og saalænge i Ære og Hævd, som hos os; thi
hvor har man fra Middel-Alderen en saadan Samling som Pe
der Laales, hvor lod man før Reformationen en saadan Bog
trykke! hvor gjorde en saadan Latiner som Saxo Vold paa
Romer-Sproget, for, som Peder Syv alt har bemærket, saavidt
mueligt, at overføre sit Fædrelands Ordsprog ! hvor benyttedes
disse saa flittig og anvendtes saa net, som af Anders Vedel!
Hvem viiste, endnu i femte Christians Dage, saamegen Kiærlig
hed til Ordsprog og Forstand paa deres Værdie, som gamle
Peder Syv, og hvem ihukom dem i den værste Tid med saame
get Venskab som Nyerup! Men, netop fordi Ordsprog altid
have ligget Dannemænd saa nær om Hjerte og saa idelig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
