Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke 111
497
Tunge, derfor er det rimeligt, at en Dannemand taler deres Sag,
rimeligt, fordi den gamle Kiærlighed jo ikke ruster, men maa
baade løse Tunge og oplade Øren.
Man har talt allehaande om, hvad der egenlig skal forstaaes
ved Ordsprog; men hvad man her, som hardtad i alle slige
Tilfælde, har glemt, er, at det skal man ei spørge Bøger men
Bønder om; thi hvad Bonden kalder Ordsprog, det hedder
Ordsprog, naar man taler Dansk, og der maa være saa stor
Forskiel paa Talemaader af det Navn, som der vil, saa beret
tiger det dog kun til Inddeling ; thi ved at ville tåge Navnet fra
nogle, giør man kun Brud paa Sproget og fordunkler istedenfor
at opklare.
Ordsprog, eller som den danske Bonde helst udtrykker sig:
et gammelt Ord, betyder hos ham da hverken saa meget
som hos Peder Syv eller saa lidet som hos de nye, men enhver
kort, almindelig Sætning af flere eller færre Led, hvorpaa der i
Folke-Munde er sat Stempel, saa den gaacr for rede Penge.
Man har meent, atOrdsprog droges paa og lagdes af som Klæder,
og derpaa byggede man Haabet, at kunne faae de Ordsprog,
som man ikke leed, udryddede ved at præke imod dem, og ved
Forstands-Øvelser gjort til Ordsprog, hvad man vilde ; men det
var Regning uden Vert, thi i slige Ting er Bønder ikke Giæs,
og bytte ikke deres rede Penge bort for Tresor-Scheine 1, som
Ingen tåger for gyldige. Ordsprog ere tvertimod noget, der
staaer i den inderligste Forbindelse med et Folks Aand, Tæn
kemaade og Tungemaal, saa hvad der skal blive til Ordsprog,
maa have gjort saa dybt et Indtryk paa Folket og præget sig
saa fast, at der skal store Forvandlinger til at udslette det ; ja,
hvad der ret er blevet til Ordsprog, ophører neppe at være det,
førend Folket inderlig forgaaer. Smaa Forandringer i Udtryk
ket, stundum, dog langt vanskeligere, enkelte Rettelser, kan Tid
og indvortes Ændring eller Udvikling afstedkomme ; Tallet af
Ordsprog maa aftage, ligesom Folket bliver mere glemsomt; de
bedste og høieste, som ere den fordærvede Natur meest übe
hagelige, eller hentyde meest aabenbar paa det Aandige, glem
mes gierne først, og de tvetydige eller underskiellede 2 bruges
galt, naar Aanden aftager; men ganske uddøer sjelden noget
Ordsprog uden ved Religions-Forandring eller ved Folkets
Undergang, og de fleste Ordsprog ere upaatvivlelig ældgamle ;
thi deels er det, man i Alderdommen ikke glemmer, gjerne
1 Skatteanvisninger (?). 2o : med forskellige Betydninger (?).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
