Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke 111
500
Værk fra Oldtiden oprindelig tilhører det Folk, paa hvis Sprog
det findes, da vil samme Folks Ordsprog, hvis vi have dem, saa
omtrent kunne afgiøre Spørgsmaalet; thi i dem maa det kunne
sees, baade hvad Vægt Folket lagde paa det Aandige, og fra
hvilken Side de betragtede Forbindelsen mellem det Sandselige
og Oversandselige. Overordentlig Forskiel finder man i denne
Henseende mellem Folkenes Ordsprog, ikke alene i de billed
lige, men saa at sige i Tonen, hvori de almindelig ere stemte;
og jo mere kiernefulde de ere, jo flere, ikke modsigende, men
gradviis stigende, Betydninger der ligger i dem, jo mere det er
Tilfældet, at den aandige Betydning, som den egenlige, stikker
frem igiennem den sandselige, desmeer Poesie var der unægte
lig i Folket, ligesom derimod desmindre, jo meer eensidig og
bestemt Ordsprogene udtrykke Bemærkninger over Sandse-
Verdnen og det daglige Liv. Endelig kiendes det da ogsaa paa
Ordsprogene, hvornær Riim, Versemaal, og hvad der ellers
hører til Poesiens Form, ligger Folket, saa man og deraf kan
giøre mangen vigtig Slutning om de poetiske Former, et Folks
Skribenter have brugt.
Meget maatte jeg tåge feil, om ikke selv denne korte Frem
stilling skulde noksom kunne vise, at Ordsprogene udgiøre en
af Historiens vigtigste Kilder, forsaavidt et Folks Aand, Sprog
og Tænkemaade er Sjælen i dets Historie, som skal forklare os
dets Bedrifter og Hændelser. Men, hvormeget er da ikke her at
giøre, for hvem som har Lyst og Leilighed til fra denne Side at
fremme Menneskehedens store Anliggende: de forbigangne
Slægters og deri Menneskets Opklaring! Hvormeget maa der
ikke fra denne Side giøres, førend mangt et Spørgsmaal om
Folkenes Slægtskab og øvrige Forhold kan bestemt og tilfred
stillende afgiøres ! Hvor vigtigt vilde det f. Ex. ikke være, at
have en Samling af Ny-Grækernes Ordsprog og sammenligne
dem saavel med de græske Skrifter i det Hele, som fornemme
lig med de Ordsprog fra Old-Grækenland, vi besidde! Hvilket
Udbytte kan man ei være sikker paa, ved at sammenligne de
østerlandske Ordsprog, og hvilken Theolog indseer ikke, at det
selv for en rigtig Bibel-Fortolkning vilde være høist vigtigt, især
at sammenligne de ebraiske og arabiske Ordsprog, hvorved det
bedst vilde vise sig, i hvilket aandigt Forhold disse Sprog staae
til hinanden ! Ja, seer man ikke her en Vei, hvorpaa man kan, saa
at sige, aftvinge selv Irokesers og Huroners Sprog betydnings
fuld Skrift, og at man i en saadan Ordsprogs-Mithridates vilde
have et Landkort over Menneske-Riget og et aandigt Slægt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>