Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke 111
522
Dette giælder da om nordisk, som om al Oldgranskning;
samle, og, saavidt mueligt, for Alles Øine udstille, skal man alle
Fortidens Levninger; hvor det skeer med Iver, vil nok fin
des Øine med aandigt Kiæde-Syn; paa Indvendinger skal man
kun ikke spare for Øinenes Skyld ; thi due de noget, da skiærpe
de Synet, og due de ikke, da vække de Latter; men for Tidens
Skyld skulde man ingen Indvending giøre, uden som Fuldmæg
tig for virkelige Oldsager, og for Sagens Skyld ligesaalidt ind
bilde sig, at et Syn, der ei løser Alt, løser Intet, som at det, der
løser meget, maa, naar man kun vender og dreier med Flid,
løse Alt.
Kaste vi nu Øjet paa Nordens Oldtid og Bestræbelserne for
at opklare den, da møder os først det glædelige Syn, at vi har
en Oldtid, som er værd at see og tænke paa, og som har noget
at betyde. Paa Æren kommer det her ikke an ; men Skammen
vilde være uudslettelig, hvis vi, som ene mellem alle de euro
pæiske Folk, der nu ere oppe, have en Mythologie og indholds
rige Frasagn om Hedenhøs, hvis vi vilde være dovne og ligegyl
dige nok til at lade Møl fortære det kostbare Liggendefæ, lade
smuldre mellem Hænderne, hvad Fædrene under alle Om
skiftelser giemde troelig i Hjertet! Vore Oldsagn, det er uigien
driveligt, have en überegnelig Vigtighed for Historien og altsaa
for alle de Folkefærd, som tåge levende Deel i den; de bevise,
at Norden er det inderste Giemme i Sagas Drag-Kiste, og at
hint gamle Sagn har Ret, som lader Chronos skjule sine Skatte
i Norden. Det er slet ikke at takke os for, at vi have sat mere
Priis paa indenlandsk Oldgranskning end de andre Folk ; men
det er en Skam, at vi ikke have gjort langt mere til dens Tarv,
end vi har. Islændere, Sagahøiens underlige Drauger, var det
hidtil næsten ene, som arbeidede, og de forstaae bedre at giemme
end at oplukke ; selv Arne kunde, som det synes, ei afsee noget,
mens han levede, og skiøndt han, saa at sige, testamenterede
Publikum Skatten, synes det, efter Skiebnens Dom, kun at have
været pro forma; thi man veed, hvilken Hage der stedse har
været ved Udgivelsen af hans Efterladenskab, en Hage, der
ei alene forsinkede samme, men trak det Givne atter tilbage,
som om Aanden angrede Testamentet og stræbde at tilintetgiøre
dets Virkning 1. Naar vi saaledes giennemløbe Rækken af de
udgivne Oldsager, da finde vi den ikke alene gruelig kort i Lig
1 Da den Arnamganæanske Kommission, som havde Eneret paa Udgivelsen af
Haaudskrifterne, var temmelig uvirksom, og Pengemidlerne smaa, udkom der kun
meget faa Haandskrifter i Trykken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
