Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
535
indlysende, ligesom den er nemmere at følge, er den samme,
jeg oftere har giort, men maa her, om mueligt, med fordobblet
Vægtgientage: Opfordringen til Enhver, som har mindste Sands
for Videnskabelighed, at giøre Alt, hvad der staaer i hans Magt,
for at frelse historiske Mindesmærker fra Undergang. Mine
Læsere maae kiende mig for godt til at mene, det er Ranglerie
ogAskepotter, jeg her har for Øie, uagtet man heller ingenlunde
bør kaste Sligt bort, før man veed, hvad man kaster. Nei, hvad
her staaer for mig, er vigtigere Ting, er hedenfarne Aanders
Sprog og Tale, Dele af den store historiske Aabenbaring, som,
dersom noget Timeligt skal kunne bedømme, hvad vi Christne
kalde Aabenbaring af det evige Ord, maa være det Eneste, naar
den kan bringes heel og fuldstændig tilveie! Jeg har før baade
spottet og klaget over, at medens man snakkede vidt og bredt
om historisk Critik og erklærede Acterne for sluttede, laae der
ulæste, tit giennem Aarhundreder useete, skriftlige Documenter
i Tusindtal begravne i Støvet; jeg gientager baade min Spot og
min Klage: min Spot over den usle, selvklogeAand eller Uaand,
som turde sætte sig paa Historiens Domstol og bryste sig af at
have afsagt en ufeilbar Kiendelse, uden nær at have giennem
læst, end sige forstaaet, de halve Indlæg; min Klage over, at
man for det Meste med Hænderne i Skiødet lader det komme
derpaa an, om de skjulte Ting skal holde sig til bedre Dage,
eller forgaae i et Oprør, en Ildebrand eller Sligt. Jeg veed
meget vel, at man trøstig baade kan og skal lade Gud kun sørge
for det og være sikker paa, at Intet forgaaer, som Gud vil op
holde; men jeg veed ogsaa, at Ingen, som frygter Gud, vil friste
ham, og hvad dem angaaer, der ikke troe paa et saa besynder
ligt Guds Forsyn, da maa jeg sige, det er et daarligt Vidnesbyrd
om deres Forstand og Videnskabelighed, at de overlade Tilfæl
det et saadant Spillerum, skille sig selv ved Æren for Opdagel
ser, der kunde giøre deres Navn udødeligt, og kanskee deres
Meninger overlegne, sidde stille, medens maaskee netop det
forgaaer, der i Efterslægtens Øine ene kunde redde deres Ære
og forsvare deres Tænkemaade.
Derom synes mig da virkelig Alle, fra dem, der blot har lug
tet til Videnskaberne, til dem, der trængde allerdybest, af hvad
Troe og Tænkemaade de saa for Resten ere, skulde forene sig,
om nemlig at faae alle de Haandskrifter, man har fra fordum
Tid, nøiagtig undersøgte, og syndes de blot paa nogen Maade
vigtige, da faae dem afskrevne, og om mueligt udgivne, blot i det
Sprog, de skreves paa, uden at sinke sig med Oversættelser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
