Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
536
Commentarer, som Efterslægten vil vide at giøre selv, om den
finder det Umagen værd.
Men, skeer det ikke ogsaa ; hører man ikke hvert Aar Nyt fra
Tydskland om dette eller hiint nysopdagede Haandskrift! Jo,
der skeer netop sa a meget, at man tydelig seer, der burde og
kunde skee hundrede Gange mere: man giør alt imellem en
Opdagelse i et almindelig bekiendt Bibliothek, som viser, hvor
slet man kiendte, hvad man indbildte sig at kiende bedst, og
minder os om, at lige for vore Øine, end sige i Krogene, kan
være de utroeligste Opdagelser at giøre. Har man saaledes,
efter sex Aarhundreders saakaldet Videnskabelighed, nu først i
Mailands store Bibliothek fundet den Gothiske Oversættelse
af Pauli Breve, da er det dog vist ikke blot vigtigt for Bibel-
Studiet og Sprog-Grandskningen, men udentvivl allervigtigst,
fordi man deraf seer, hvad der ikke dog kan ligge skjult, selv
hvor Sligt er samlet for at eftersees, end sige da, hvor det er
begravet. Fremdeles, saa kan man gierne være langt fra, med
Tydskerne, at blæse i Basun over den Niebuhrske Opdagelse
af noget romersk Juristerie, ja, man kunde endog anslaae Vær
dien heraf langt lavere, end man, uden nøie Undersøgelse, er
beføiet til, og maatte dog falde i Staver over, hvad der kan ligge
lige for os, uden at sees, ligge skjult og dog komme for Lyset,
naar man hører, at dette Juristerie var skrabet ud, og Perga
mentet paa Nye beskrevet, og lod sig dog næsten Alt igien op
live og læse! Uden Beviis tør man jo dog ikke antage, at det
kun er Jura, der sidder saa fast og er blevet tophugget uden at
oprykkes !
Forunderligt nok! hvert Aar reise Studerende fra det ene
Land til det andet, for, jeg veed ikke hvad, og godt og vel, om
de for det Meste veed det selv; men det veed jeg, at i alle prote
stantiske Lande kan en Student nu blive lige duelig Embeds
mand, ja, selv i de fleste Fag, Professor, uden at komme uden
lands, saa de Fleste nuomstunder reise enten for deres blotte
Morskab, eller fordi det er en gammel Vane. Derimod veed jeg
intet Land, hvor man har tænkt paa at indrette de videnskabe
lige Reiser efter Nutidens Tarv og Trang, intet Land, hvor man
har antaget den, som mig synes, meget indlysende Grundsæt
ning, at man nu bør lade Studenterne blive hiemme og Profes
sorerne reise. At det burde saa være, synes mig klart, thi det
er jo ikke længer saa, som fordum, at dette eller hint Univer
sitet er somVidenskabeligheds Middelpunct, eller at de berømte
Mænd, som ere Professorer, giøre Forelæsninger til deres Ho
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
