Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
559
ste. Hvad der maa trykkes, beroer nu vel ogsaa paa Øvrig
hedens Godt-Befindende ; men her see vi dog strax en mærkelig
Forskjel, i det Tale, Skrift og Prænt udgjør en Række af Virk
somheder, der kan træde i hinandens Sted, og vil stedse med
Tiden kunne erstatte eller frembringe hinanden, uden at det
staaer i nogen jordisk Øvrigheds Magt at forhindre det. Lægge
vi hertil, at en Stat, der ei vil forgaae eller nedsynke i Barbarie,
kan ei engang ville afsondre sig aandelig fra de forrige og
samtidige Stater, saa indsee vi let, hvor indskrænket enhver
Stat er i sin Virkning paa Fr i- Skolen. En nogenlunde klog
Øvrighed vil derfor, hvordan den saa ellers tænker, indskrænke
sig til at danne sin Skole efter sit eget Hoved og vaage over,
saavidtmueligt, at intet Trykt udkommer inden dens
Grændser eller indføres over dem, som den finder stridende
mod sit Øiemeed. At udføre dette videre hører til en egen Be
tragtning over Trykke-Frihed eller i det Hele om Tale og
Skrift, men Saameget burde anmærkes for at paaminde om,
at, alle Indskrænkninger uagtet, som fra Statens Side kan gjø
res, vil der altid for Ordet blive en vid Mark, hvor dets Gang
og Virkning kun beroer paa Aanden : paa hvad Folket har Lyst
og Evne til at tale om og faae Forstand paa. Hvem der skulde
tvivle herom, maatte være meget übekjendt med Ordets
Drift til Frihed og Magt til at gjennembryde alle verdslige
Skranker, som det har gjennembrudt de stærkeste, man kan
tænke sig: Skrankerne mellem Aand og Legeme, da det blev et
legemligt Udtryk af Aand; men selv en saadan Tvivler
maatte vel i dette Stykke kunne helbredes ved at betragte N a
poleon og de Skranker, han satte for Ordet, betragte dem, ei
engang, hvor de nu synes at ligge: i Gruset under hans om
kastede Billed-Støtte, men som opreiste og virkende i deres
fulde Kraft!
Er nu saaledes Ordets Fri-Skoleaf det Slags, som selv en
Juli an efter vor Tids Leilighed, og det vil sige meget, med
al sin Magt og Snedighed er for kort til at lukke og for svag til
at styre, saa maatte man ansee den for meget übetydelig i sine
Virkninger, hvis man ei skulde finde den Tænkerens høieste
Opmærksomhed værd; thi samme lokker den unægtelig til sig
ved at vise sig i en Skikkelse, der midt i den strængest besty
rede Stat kunde trodse al verdslig Magt. Nu er det imidlertid,
som man let seer, en Umuelighed, at en, alt andet Verdsligt
overlegen Magt, kan være i Virksomhed uden at frem
bringe betydelige Virkninger, ja, uden at have en, alt Andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
