Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
560
overveiende og altsaa afgjørende Indflydelse. Altid vil
det saaledes være fra denne Skole, som kun Aanden har i sin
Magt, at Kirke-Bygning og Kirke-Storm, Stats-Forbedring og
Stats-Forvirring udgaaer, naar ellers Sligt skal skee med no
gen Kraft 6g have Varighed, som Intet kan have, uden hvad
der er i Folkets Aand, som Ordet i Fri-Skolen udtrykker.
Lægge vi nu hertil, at forsaavidt Skolen holdes for aabne Dørre
eller paa fri Mark: forsaavidt Ordet skrives eller trykkes, er
dets Virksomhed paa andre Folk og Slægter end dets Fad
dere kun afhængig af dets egen Kraft og Vedkommendes
Hjertelag, eller, med andre Ord: betænke vi, at denne Fri-
Skole gaaer virksom gjennem hele Historien, at det heroer paa
den, hvorvidt Mennesket kommer i Oplysning og Forstand,
og at hvert Folks Plads og Rang i Menneskets aandelige Histo
rie heroer paa dets Deelagtighed i denne Skole-Gang, da for
staae vi, af hvilken afgjort Vigtighed Spørgsmaalene om Litera
tur, Publicum og Publicums Domstol maa være i vore saa
skriftlige og boglige, ja, vel forskrevne og fortrykte Dage.
Min Troe er det, at allenfalds i vore Dage, da selv de, der i
Grunden hverken tænke eller læse, dog vil have Ord for begge
Dele og vil tale med om Alt, ja, i vore Dage, da der er skrevet
og trykt saa ravgale Ting om Kirke og Stat og Alt, hvad man
kan tale om, da Læsning af Allehaande hører selv til Tyendes
Tidsfordriv, og da man saa nemt kan faae Allehaande at læse;
jeg siger, det er min faste Troe, ja, jeg mener, det lader sig
uigjendrivelig bevise, at allenfalds i slige Dage forfeiler
næsten enhver Trykke-Tvang sin Hensigt, i hvad saa end
Hensigten er; thi i en saadan Tid maa det vist ikke blot være
Præsten og Historikeren, men ogsaa den verdslige Øvrighed
høist magtpaaliggende at vide: (i)hvad Folk mener og
har Lyst til at fortælle hinanden; først da kan den tåge hen
sigtsmæssige Forholds-Regler, ihvad saa end dens Hensigt
er. Jeg sagde næsten, thi uagtet det vist heller ikke kan være
Øvrigheden ligegyldigt, hvad Folket mener om den selv og
fremmede Magter, kan der dog gives Omstændigheder, hvor
under det er aldeles hensigtsmæssigt, saavidt mueligl, at fore
bygge høirøstet Tale derom.
Dog, det er ikke min Hensigt her egenlig at tale om Trykke-
Frihed og dens Grændser, eller maaskee rettere om den store
Forskjel imellem at lade trykkes og t iliade Trykning, samt
den endnu større mellem at kunne sige offenlig, hvad man vil,
paa eget Ansvar, og at kunne sige det uden Ansvar, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
