Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
562
og et tilkommende Publicum. Det maae vi da ogsaa, og, for vore
Synders Skyld, maae vi tillige tåge Hensyn paa en i hver Tid
nærværende og en paa hver Slægts Grav sig opløftende Dom
stol. Findes der nu, som Tilfældet er, Bøger paa og Læsere af
forskjellige Tunge-Maal, da nødes vi til at indrømme hvert bog
ligt Tungemaal sit Publicum, der vel kun er en liden Deel af
det Hele og skal svare for den fælleds øverste Domstol, men
har dog tillige sin egen baade nærværende og tilkommende,
eller sit Hjem-Thing, Lands-Thing og sin Høieste-Ret i Ordets
Rige.
Nu er det da let at sige, hvad der skal forstaaes ved det Dan
ske Publicum, som vi have nærmest med at gjøre; thi der
ved maa især forstaaes alle, der have læst, læse og skal læse
Dansk som deres Moders-Maal, de maa saa findes, naar
og hvor det kan træffe sig. Spørge vi nu om Sammes Dom
stol, da veed vi, den staaer i Historien og skal beklædes af
de klogeste og kyndigste Læsere af alle de paa hinanden føl
gende Slægter ; men da de nu umuelig kan alle være tilstæde paa
eengang, uden, i al Fald, ved en underlig Opstandelse tilsi dst,
saa ere til enhver Tid de nærværende af dem at ansee som den
hele Rets beskikkede Fuldmægtiger og udgjøre for deres egne
Dage Literaturens Hjem-Thing og for de forrige dens Lands-
Thing.
Men, nu synes det vanskeligste Spørgsmaal at komme, det
nemlig: hvorledes man, til enhver Tid, skal kunne finde de
rette Dommere eller Fuldmægtiger, og hvad Gyldig lied deres
Kjendelser have?
Naar man læser de berømteste Taler herom og Forklaringer
over det gjængse Ordsprog: vox populi vox Dei 1 fra forrige Aar
hundrede, eller endnu bedre, naar man betragter Anvendel
sen deraf, da kan man ikke skjønne rettere, end at der ved
Publicum forstodes: Mængden afaabne Munde, ligesom
ved Folket: Mængden af fuldvoxne Ædere. Vel vidste
man, at fordum blandt de klogeste Folk : paa Athenens og paa
RomsThing-Stæder, var Mængdens Røst langt fra at være enten
en Guds eller en i Sandhed gyldig Stemme; vel kunde det ei
nægtes, at de tleste Læsere læste nok saa slet, som Mængden
fordum hørde, og at mange talde med om Bøger, som de deels
ei kunde læse, deels ei havde læst, men kun hørt tale om; og
endelig vidste man ret godt, hvad Følgen fordum altid var blevet
1 o: Folkets Røst er Guds Røst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
