Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
565
Skyldighed : selv beklæde Dommer-Sædet, da falder, hvad der
er svagere end de, bort af sig selv, og hvad der kan maale sig
med dem, nødes de til at lade sidde, til Lykken skifter Seier.
Vist maa det have været en gal Tid, da hint Uvæsen tog Over
haand, og knap vil de, som lode det tåge Overhaand, mægte
at kue det; thi at de navnkundige For-Fattere tillode Børsten-
Bindere og anonyme Uting ustraffede at bryste sig paa Dom
stolen, det beviser ganske rigtig, at enten duede Forfatterne
ikke stort, eller de omgikkes letsindig med deres store Kald og
brød sig for lidt om deres Læsere, naar kun deres Bøger fandt
Afsætning, og Recensenterne, som de for Resten blæste ad,
kun roeste dem af fuld Mund ; men i saa gal en Tid, som det
var, kan en ærlig Mand være bekjendt at have faret vild og
atter søge sit Sted. Men om det ogsaa ellers gik an, nytter det
dog nu ingenlunde at ville forsvare sine offenlige Feiltrin, thi
derved giver man kun de selvgjorte Dommere den eneste
hovedlignende Krog, hvorpaa de kan hænge deres Hat; man
maa skrifte selv for det hele historiske Publicum og derved
netop vise, at man er Karl for sin Hat og er ikke kommet ho
vedløs til den. Hvem der ikke vil det, udskyder sig selv af
Dommer-Laget, thi hvem der aabenbar er en uretviis Dommer
over sig selv, maa nødvendig dømme andre for Gunst og
Gave.
Dog, der er en anden Omstændighed, som saare meget ind
vikler Forholdet og gjør, at Forfatningen i Skrift-Riget, uden
tvivl, selv hvor der bedst raades Bod paa Uvæsenet, vil endnu
enstund beholde et revolutionært Skin og, om ei rystes, saa dog
foruroliges ved enkelte stærke Udbrud af revolutionær Aand.
Tingen er nemlig den, at Naturens rette o: den naturhisto
riske Orden, naar den først engang er aldeles forrykket, kun
med Tiden gjennem Kamp kan igjen vorde indført, naar den,
at sige, skal være Andet, end hvad vi saa tit gjennem Historien
har seet i revolutionære Stater: en kraftløs Skygge.
Børne-Børn ere de Gamles Krone, og Fædrene ere Børnenes
Priis; dette deilige, dybtgribende Ordsprog gjennemgriber alle
de menneskelige Forhold, og da nødvendigviis ret klarlig Men
neske-Aandens historiske Udviklings-Forhold, som Friskolen
udtrykker. Deældste navnkundige Ordførere, som ei viiste,
de gik i Barndom, skulde derfor altid være de egenlige Dom
mere, og de næstældste Skrivere, saa var Tingen i sin Orden;
men naar nu de Ældre paa den ene Side opdrage Børnene til
Selvraadighed og paa den anden Side, naar de blive voxne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
