Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
570
Folk skal have godt af, for Hoved og for Hjerte, maa siges paa
ret Dansk, og maa kunne siges derpaa, naar Vedkommende ret
veed, hvad de vil sige; og hvad danske Folk ei kan have godt
af, faaer være, hvad det er, men er naturligviis ikke for danske
Folk, og bør da i al Fald ei skrives i Bøger, man kalder danske.
Fremforalt bør, hvad der udgiver sig for Philosophie, være skre
vet paa ret reent og ordenligt Dansk ; thi deels er vi Danske lidt
langsomme af Begreb, deels kommer det i Philosophien ret an
paa at mærke Ord, og endelig maa, hvad der vil forklare det
Dunkle, i det mindste være tydeligt.
End videre skulde vi bekæmpe den Indbildning, at naar man
har et opvakt Hoved, behøver man ei at lære Noget ; thi det er
gammel Dansk, netop at sætte de opvakte Hoveder til Bogen
og Kjød-Hovederne til at kjøre Plov, eller i det Høieste blot
til Pennen.
Fremdeles skulde vi bekæmpe det Galenskab : at ville med
Fornuften overflyve Erfaringen og philosophere i Luften, eller
at tilsidesætte Menneske-Slægtens historiske Erfaring og sætte
sin egen isteden, som noget, der skal kunne forklare Mennesket,
altsaa den hele Historie, hvorved vi da skulde faae det utroelige
Syn, at Philosophien paa eengang blev en Spaa-Dom eller For-
Dom om det Uvordne og tillige Sammes Forklaring, og det
Altsammen efter eet Menneske-Barns Hoved.
Dog, jeg vil ikke her udmale min lyse Drøm om en Forening
til at fremme og forsvare D ansk Videnskabelighed; thi, skjøndt
jeg haaber at opleve dens Begyndelse, synes den, efter det at
tende Aarhundredes Jule-Mærker, dog end at være fjern. Saa
længe nemlig enten Græsk eller Romersk, Engelsk eller Fransk,
Tydsk eller hvilkensomhelst anden Folke-Dom skal gjælde
for Chr is ten -Dom, da maa den naturligviis ogsaa gjælde for
Viis-Dom, og jeg veed jo vel, at her staaer Skille-Rummet
mellem vor Tids danske Boglærde, som hindrer enhver kraftig
Forening og fremforalt nøder mig til at staae ene. Vel skulde
man synes, at Danske, hvis Folke-Dom er kun Beskedenhed,
og hvis Hjertens-Lyst er hjertelig Sanddruehed, Jævnhed, Kjær
lighed og Klarhed, at de aldrig kunde foretrække nogen af Ver
dens vise Mesteres Tale for Christi og hans Apostlers egen, mage
løse, og visselig, det kan ei heller med fuldberaadtHu nogen
Dannemand ; men lade sig overtale, overraabe og forknytle af
smigrende Franskmænd, støiende Engellænder og spidsfindige
Tydskere, det kan vi lettelig, naar vore Skjøde-Lyster have
rokket Troen, svækket Tilliden og kjølnet Hjerte-Dybet; det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
