Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valhalla-Legen
Velsindede Regnskab for min Adfærd i denne Sag, der vel ikke
kan være dem mistænkelig, men dog fremmed. I fire Aar har
jeg været Gjenstanden, hardtad for alle deres Haan, der offent
lig omtalde mig og min Færd, uden dog at gribe den Svøbe,
Man alt i tidligere Dage havde seet, jeg kunde svinge, i det
mindste bedre end de, der vilde dræbe mig med den, og jeg be
griber da visselig ikke, hvad der skulde bevæge mig til at prøve
den paa en Digter, hvis Mesterskab heri jeg aldrig har betvivlet
eller attraaet, og hvis Smaasnert i Forbigaaende jeg sagtens
kunde taale. Derimod maatte det være mit Ønske at see denne
store Aand vandre en bedre og værdigere Bane, et Ønske, jeg
frimodig udsagde allerede 1812 i mit Korte Begreb af Verdens
Krønike, og uden storagtig at mene, jeg kunde omvende ham,
maatte det dog være mit inderlige Ønske, at gjøre ærlig det Li
det, der stod i min Magt. Jeg har derfor adskillige Gange tænkt
paa, i et Digt at kundgjøre min Beskuelse af ham og hans Bane,
og nu faldt det mig ind, at det helst burde skee i en skjemtende
Tone, mod hvilken hans Øre snarest oplod sig, og i hvilken jeg
tillige kunde revse mangen Dagens Daarskab, der egentlig kun
var hans Feil i Carricatur; og see, derfor skrev jeg mine rime
lige Strøetanker, Noget, som alle mine Kyndinge veed, og som
vel enhver opmærksom Læser selv vil kunne spore. At Bagge
sen kunde faae i Sinde at tåge mig min alvorlige Skjemt ilde
op, det forudsaae jeg, og var belavet paa at bære, hvad han i
saa Fald vilde overvælde mig med ; men at han for Alvor kun
de troe, jeg havde talt med et fiendtligt Sind, det ansaae jeg, og
det anseer jeg endnu for umuligt. Imidlertid hørde jeg tale om
hans Gaade og mærkede af Noget, Man læsde for mig, at den
gjorde sig særdeles kostbar; det faldt mig ind, at Gaadeordet
maatte være Individualitet, som det eneste Ord, der, som
Udtryk for Ordet og Sandheden, kunde bruges om alt Exi
sterende; jeg læsde Gaaden igjennem, fandt en Deel, jeg ikke
forstod og ei engang gad grunde paa, men fandt min Formodning
noksom stadfæstet, og midt i et forfængeligt Spil saae jeg dybe
genialske Glimt. Jeg tænkde, det kunde maaskee gjøre et godt
Indtryk paa Baggesen, hvis han saae, at en Dagens Davus l for
stod, hvad han meende, var skjult for Oediper, og at det var
den samme Davus, som skjemtede; og at det burde gjort et
godt Indtryk, er en Overbeviisning, som ingen Erfaring om mit
1 1 en af Terents’ Komedier siger Trællen Davus: »Jeg er Davus, ikke Ødipus!«
o: jeg er kun et almindeligt Menneske og ikke en, der, som Ødipus, kan gætte
Sfinksens Gaade.
582
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
