- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tredje Bind /
583

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Valhalla-Legen
583
Haabs Skuffelse skal kunne rokke. Baggesen vil, Man skal troe,
at jeg af en Fiende fik Lyst til at være hans Ven, fordi han
roesde min Skjemt; men det kan dog umulig være hans Alvor;
thi vilde han end miskjende den venligeAand, som jeg tør sige,
svæver selv over de stærkeste og alvorligste Bebreidelser i
Skjemtetalen, saa maae han jo dog have seet, at i Begyndelsen
af Gaade-Gjætningen, der staaer ved Siden af hans Parenthe
tiske Svar, taler den samme venlige Aand, hvis Røst han sik
kert har fornummet i sit Hjerte. Hvad nu overalt den Roes an
gaaer, som han mener, jeg skal have bygget sataniske Anslag
paa, da maae han dog rigtig tiltroe mig en god Portion Dumhed,
dersom han mener, at jeg ikke saae Hanken ved Kappen
og Halen ved Jesper, ligesom han dog vel maae see, at jeg
har spillet mit Kort som en Dumrian tilgavns, hvis det var
Hans Mikkelsens Krands, jeg beilede til, og et Blad af den er
jo Alt, hvad Baggesen, med Adskilligt bag Øret, rakde mig. At
imidlertid Baggesens Parenthes afbrød mine Strøtanker og gav
Anledning til mit Slutningsord i Gaade-Gjætningen, det er gan
ske rigtigt; men det sagde jeg jo selv, og det maatte vel være
et usvigeligt Vidnesbyrd om, at det var ingen Skjelm, jeg hav
de bag Øret. Mener Baggesen virkelig, at jeg for min Person
bryder mig synderlig om, enten han forener sin Stemme med Ver
dens eller min, da kjender han Mennesket, mig og min Bane langt
slettere, end jeg havde troet; thi naar Man har hele Verden imod
sig, vil selv det største Genie, meer eller mindre, ei sige stort,
Man bliver ligefuldt beet, hvis Man ikke har Gud med sig,
og har Man det, staaer Man sig nok; ei heller pleier det at være
Maaden, hvorpaa Man vil tilsmigre sig en Mands Gunst, at man
siger ham hans Feil lige i Øinene, ja, for hele Verdens Øine, og
det har jeg jo gjort i det samme Stykke, der skal indeholde den
nederdrægtige, sataniske Smiger. At jeg derimod inderlig øn
skede at vinde Baggesen for, hvad jeg veed, er Sandhed, det
har jeg jo for længe siden offentlig sagt og fragaaer det aldrig;
men visselig, det er for hans egen Skyld og for de Manges, der,
efter min Beskuelse, have deres Centralpunkt i hans Aand. At
jeg, som Menneske, har desuden det særdeles Ønske, at staae i
venligt Forhold til en Aand, jeg elsker, og, den være min nu
nok saa overlegen, er mig, efter min Følelse, nærmere beslægtet
end de Fleste, jeg kjender, det er dog vel ingen Brøde, og Ud
sagnet af dette Ønske, som først burde finde Sted, efter at jeg
frimodig havde bedømt hans Færd, og efter at han havde er
klæret, at han ei ansaae mig for et Dummerhoved, dette Udsagn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/3/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free