Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
609
Djævel, og lyver han dygtig, da skal Dygtigheden indrømmes
som en Sandhed, og maa nødvendig indrømmes, naar man
ikke Slag i Slag vil slaae fejl.
Forudsat nu, at B. og Oeh. har været virkelige Magter, da
bliver det først Umagen værd at spørge, hvad der er dem
imellem?
Om der er Noget imellem dem som Personer, det vedkommer
os her slet ikke, og lade de os mærke det, da er det Noget, vi i
det Høieste kan undskylde med, at de høre til genus irritabile
vatum 1.
Det, menneskelig talt, selvstændige Ord, de have ført, det
er, hvad vi spørge om, og derefter skal vi bedømme deres ind
byrdes Forhold som literaire Magter eller Ord-Førere i den
danske Skrift-Verden. Paa deres Virksomhed hver især : paa
deres egne Værker maae vi da fæste Øie; og lægge vi nu Bag
gesens comiske Fortællinger, Ungdoms-Arbeider og Labyrinth
ved Siden af Oehlenschlågers Poetiske Skrifter og Nordiske
Digte, da vil vi snart opdage, at uagtet der paa begge Sider ere
Fortrin, som ei ophæve, og tildeels ei engang berøre hverandre,
saa stride de dog i Grunden temmelig bestemt imod hinanden.
Dette kommer ingenlunde af Forskjellen mellem de betragtede
og behandlede Gjenstande, heller ikke deraf, at de samme Gjen
stande ere betragtede fra forskjellige Sider og Stader, altsaa ikke
af Forskjellen mellem Comisk og Tragisk, mellem Skjemt og
Alvor, eller andet Sligt, men det kommer af en Grund-Forskjel
i Synet og Tanke-Gangen. Vi see det strax, at disse Magter kan
umueligt begge have Ret, disse Digtere kan umuelig begge have
udtrykt de sande Forestillinger om Menneske-Livet, dets Be
tydning og Øiemeed, samt hvad der, ret forstaaet, bliver det
Samme : om Guddoms-Livet og dets billedlige Aabenbarelse paa
Jorden. For begge Digtere er vel Mennesket en Gaade, som det
maa være for enhver Aand, der oplader sine Øine i Støvet ; men
Løsningen søge de ad ganske modsatte Veie, hvilke de da stræ
be at indhegne med saa yndige J3lomster, oplyse med saa straa
lende Lamper, opfylde med saa indtagende Skikkelser og aabne
til saa glimrende Udsigter, som de med Ordet formaae.
B. betragtede Øieblikket som det Eneste, hvori et fornuftigt
Menneske kunde være bekjendt at sætte sin Glæde, søge sit Liv
og sin Lykke, da tykt Mørke rugede over det Forbigangne og
Tilkommende, som Skrankerne for Øieblikkets Lys-Plet. At B.
1 a •’ Skjaldenes pirrelige Slægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
