Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
612
Partie, der rynkede Næse ad Oeh.s herlige Anskuelse, tabde
Hovedet, da B. lydelig erklærede sig for den og holdt ilde
Huus med de saakaldte gyldne Dages Digte-Konst og Konst-
Thing, det er klart nok, og hvad Under, at Samme, da Ærgrel
sen og Betuttelsen havde sat sig, husvalede sig med den trøste
lige Gisning, at B. dog nok aldrig havde havt det græsselige
Syn, han saa livagtig udtrykde, men kun drømt det med aabne
Øine, og loe i Grunden selv ad, hvad han ophøiede! Denne
Gisning fandt Vedkommende bestyrket, da B. begyndte skarpt
at criticere Oeh. ; den gaaer nu udentvivl imellem dem for en
afgjort Sandhed, og det er i sin Orden ; thi hvem der ikke har
mindste levende Fornemmelse af Aand, kan ligesaagodt til
skrive en Aand Umueligheder som være blind for dens kla
reste Yttringer.
Derimod skulde man ei let falde paa, at hvem der ophøiede
Oeh., kunde eller vilde bære mindste Tvivl om Virkeligheden
af B.s Beundring for Oeh.s Aand; thi deels var den ei blot det
første, men vel det største Seiers-Tegn om Oeh.s Tinding, og
deels kunde man af dem, der fortælle: hvor skjønt det er at
sidde under en høi Aands Vinger, vente lidt mere Øie for Aand.
Jeg, for min Part, som man ei kan nægte, har været blandt de
første, lydeligste og stadigste Beundrere af den Aand, B. priste
hos Oeh., har aldrig fundet mig fristet til Tvivl i dette Stykke,
og paa eget Ansvar tør jeg troe, det er gaaet alle Aandens virke
lige Kyndinge ligedan.
Men, sige Oeh.s Tilbedere, saa maa jo dog B. enten siden
have tabt sit Syn for den store Aand, og dermed alt aandeligt
Syn, eller han vil ikke troe sine egne Øine og haaner falsk og
misundelig, hvad han selv erkj ender for Beundringsværdigt.
Hjerter dømmer Gud, Ord dømme Aander, turde vel hertil
være det eneste rigtige Svar, og at 8., ved sin Critik over Noget
af Oeh. og Striden i den Anledning, hverken har fralagt eller
frakjendt sig, men netop forudsat og beviist et ualmindeligt
Øie for Aand i det Hele og Oeh.s især, det tør jeg paastaae, og
kunde let bevise det for Aander, men just derfor ikke for de
Eneste, som ere af modsat Mening. Her er nemlig ikke Spørgs
maalet om enkelte meer eller mindre tvetydige Udladelser, som
i Fortalen til Studenterne og andensteds, men om det Syn, der
utvetydig fremlyser af den hele Critik og critiske Feide. At
B. heri har røbet et Falke-Syn og ladet en lynende Vittighed
spille, som der i hans ældre Værker knap findes Lige til, det
finder i det Mindste jeg, og hans Commentar over Skydebane-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
