Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
619
kjødelige Ungdoms forgudede Konstner: Afgudsbilled-Mager.
Kun naar Min det af Begeistringens salige Øieblikke stundum
greeb ham, løftede han Øiet mod Himlen og saae det lysne;
men den Veemod, som da overfaldt ham, slog han gjerne bort
med en Spas, og begyndte igjen, hvor han slåp. Saaledes seer
jeg Digterens Historie i hans Værker, og skjøndt Palnatoke,
som jeg dengang offenlig anmærkede, var et betænkeligt Forvar
sel, anseer jeg dog, nu som 1812, Faruk og Stærkodder for de
sidste Digter-Børn, Oeh. har efterladt sig, skjøndt de vist nok
ikke have Moder sammen med deres ældre Sødskende. Ja,
Stærkodder er den sidste Kæmpe, som kan bære Oehlen
schlågers Digter-Navn, og hvis Navn derfor, uden at tabe sig
deri, kan føies til Digterens, og vidste jeg end, at han vilde
svare mig, som Stærkodder fordum svarede Hather :
Improbe, verba seris facili temeraria labro
Auribus inconcinna piis . . . . 1i
saa maatte jeg dog, skjøndt tilvisse ei med Had i Hu, tilraabe
Stærkodder-Oehlenschlåger hine Hathers træffende Ord:
Un de venis p a tri as solitus scriptare Poeses,
Infirmo dubium suspendens stipite gressum?
Qvove ruis Danicæ vates promptissime Musæ,
Roboris eximii cassus decor excidit omnis,
Exulat ore color animoqve amota voluptas;
Destituit fauces vox et raucedine torpet;
Deseruit corpus habitus prior, ultima cepit
Illuvies, formæqve notas cum robore carpsit.2
Danske Ord derhenimod tilraabde jeg Digteren, da han nys
havde føiet Stærkodders Navn til sit; hvad der dengang ahnede
mig, er nu gaaet skrækkelig i Opfyldelse, og sagtens kan jeg da
lade Fortidens Tunge gjentage det Samme. Maaskee turde Or
det paa den, meer umistænkeligt, finde aabnere Øre og gjøre
dybere Indtryk; thi til at speile sig i Historien er Ingen for stor
a: Din Slyngel! med væver Tunge taler du løse Ord, som klinger ilde i ret-
skafne Øren! Hvorfra kommer du, som plejede at skrive fædrelandske
Digte, vaklende frem ved skrøbelig Stav? Eller hvorhen iler du den dan-
ske Sangmøs skrappeste Skjald? Røvet sin herlige Kraft falmer al din Skøn-
hed, Farven forsvinder fra dit Ansigt, og Varmen forlader din Sjæl, Stemmen
svigter din Strube, og den sløves af Hæshed. Den tidligere Holdning har for-
ladt dit Legem, Urenhed har tilsidst dækket det og med Kraften røvet det hvert
Spor af Skønhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
