Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
618
lade den spille i det Übestemte, men skal fastsætte den, saa det
kan sees, hvad jeg egenlig mener.
Om Oeh.s senere Arbeider ere mere knudrede i Stilen og
Versefaldet, end hans forrige, det veed jeg, sandt at sige, ikke;
thi, uagtet jeg ikke kan kalde det Krumme lige, det Krogede
ret, eller det Knudrede jævnt, saa gaacr dog hos mig et godt
Digt trods alle Knorter glat ned, og det slette glider slet ikke
bedre, fordi det er glat. Det er derfor aldrig faldet mig ind fra
denne Side at anstille nogen Sammenligning.
Ligedan gaaer det mig næsten med det Øvrige af, hvad man
kalder Formen; thi jeg er herom af den Troe, at hvad der duer
noget, kommer i det Kar, det skal gjøres i, og at Karret slet
ikke klarer Noget. Jeg er desaarsag kjættersk nok til at troe,
at da det kun er den historisk fuldendte Konst, der kan
frembringe en Form, som, uden Skaar i sin Skjønhed, kan om
fatte de høieste Syner, saa er det meget bedre, at Formen rev
ner, end at Synet brister. Kæmpen Uffe i det sprængte Pandser,
som holder Skjoldet for Riften og gaaer for To, er i mine Øine
et langt skjønnere Syn end Guld-Smeden, Stærk-Odder blæste
omkuld, hvis Rustning sikkert var saa glat som et Speil og saa
klar som et Guld. Den videre Udvikling heraf, som en Sam
menligning mellem Aand og Legeme, forbeholder jeg mig til
en egen Betragtning over Digte-Konsten, kun saa meget vilde
jeg sige, for at minde om, hvor jeg finder Forskjellen. -
Hvad jeg først og sidst spørger om i et Digt, er Beskuelsen,
og efter dens Sandhed og Liv, Kraft og Klarhed skatter jeg det,
og, forudsat, at der var en udvortes skjøn Form, som alle Digte
af eet Slags skulde have tilfælleds, saa maatte jo dog Beskuelsen
være det, der adskild te dem, det eneste Nyt, man. naar For
men engang var til, kunde finde i et Digter-Værk, og altsaa det
Eneste, hvorfor man, fornuftigviis, kunde ønske flere end eet
Digt, oversat i alle Sprog! Nu paastaaer jeg, at den Beskuelse,
som hersker i Oeh.s senere Arbeider, er den bestemt raod
sat, som herskeride forrige, og at de følgelig kan ei begge
være sande, ja, i det de ophæve hinanden, ei engang poetiske
o: aandelige. At nu Beskuelsen i de Poetiske Skrifter og Nor
diske Digte er poetisk, forudsætter jeg her, og Slutningen falder
da af sig selv. Det Forbigangne og Tilkommende, hvor Digte
ren saae Lys, mørknedes efterhaanden for hans Øje, og til Øie
blikket vendte han sin Hu; men hans Aand var ikke Øieblik
kets, derfor blev han ingen Baggesen, men som Digter, i mine
Øine, ingen Ting; som mesterlig Kjød-Billedhugger, den hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
