Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
622
Savnet ligesaa dybt som jeg, istedenfor at faae det afhjulpet. At
Historiens Aand, at Gu d vilde skaffe Raad, hvis han saae, at
Savnet skulde afhjelpes, det veed jeg godt; men naar jeg troer,
Han alt har skaffet Raad, skulde det da ei bedrøve mig at see
det vanbrugt, om end Ansvaret for sligt et Vanbrug var tusinde
Gange mindre, end det sikkerlig er!
Heller ikke mene Nogen, at min Beundring af Håkon enten
forleder mig til at canonisere dette Drama som et fuldendt
Mester-Stykke og ufravigeligt Mønster, eller til at miskjende
Oeh.s andre ypperlige Værker ! Ingenlunde ! jeg kunde vel, saa
godt som nogen Anden end Digteren selv, see Mangler og Feil i
Håkon; men jeg vilde ligesaa gjerne paatage mig at sætte det
manglende Vindue i Aladdins Slot, som den manglende Kant
paa Hakons Bautasteen. Naar jeg skulde skrive en nordisk
Tragoedie, da blev den i det Høieste en truffet Copie af Håkon ;
men, seer jeg ikke feil, da kunde den Aand, der fremstillede
Håkon, fremstille, om det gjaldt, hundrede Helte, uden at de
havde anden Lighed end den, Historien gav dem. Jeg seer
ligeledes meget godt, at Aladdin er et Særsyn i vore Dage, der
neppe kommer tit igjen; men jeg tør mene, at, historisk betrag
tet, er det en forvindelig Skade, og paa det Eventyrlige, om
ikke just saa genialsk behandlet, vil der blive godt Kjøb, naar
Indiens og Persiens Aander ret komme til at gaae igjen paa
den Frankfurter-Messe. Den ene Aladdin, vi har, troer jeg ikke,
vi skulde sælge for, hvad andre Folk kunde byde os, thi det
historiske Slot skal jo bygges ved Aladdins Lampe ; men fik vi
en til, kunde vi gjerne, naar de vilde betale anstændig, overlade
den til vore Naboer, som, trods al Gridskhed, immer gribe feil
ad det naturlige Eventyr. Saaledes kunde jeg blive ved at
regne Alt det op af Oeh., jeg sætter Priis paa, og vise, at jeg
hverken er übekjendt dermed, eller miskjender det, fordi jeg
først og sidst nævner Håkon, men at jeg kommer først og sidst
dertil, fordi et historisk Drama er det eneste Digt, som taaler at
fortsættes, ja, som kun i den bestandige Fortsættelse finder sin
Slutning, saa man af det Slags kan aldrig faae for mange, men
lettelig for faae.
O, gid da Fortsættelsen snart maatte følge ! Peer Vegner og
Tylvten kunde da rolig gaae hjem og lægge sig, eller, hvad der
skulde fornøie mig, faae Øinene op og see, at de gik i Taaget
og fægtede i Blinde. Hvad der kunde blive mellem Oeh. og 8.,
veed ikke jeg, men en offenlig Tvist blev det vist neppe. Bagge
sens offenlige Ønske var da opfyldt saavelsom mit, og da kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
